Døve apparat!

Vi har længe haft en mistanke om, at Milles hørelse ikke var som den skulle. Hun skruer enormt højt op for tv'et og sidder helt tæt på det. Hun reagerer ikke, hvis hun har ryggen til, når man taler til hende osv. osv.
Derfor var vi i dag ved ørelægen, som kunne bekræfte, at hun stort set intet kan høre. Hendes hørelse svarer til, at vi stikker fingre i begge ører. Total osteklokke! Årsagen er, at hun har væske i mellemøret, hvor der egentlig skal være luft. Det er ikke betændelse og hun har ikke ondt. Næh, det er noget så charmerende som snot og slim, der er synderne.
Så nu skal hun have dræn om fjorten dage.
Jeg forsøgte at få ørelægen til at give os en garanti for, at hun, ud over at komme til at høre, også vil komme til at høre EFTER. Det kunne han desværre ikke...

En daglig dosis morskab

Vi har fået Ekstrabladets "Og det var Danmark" kalender i julegave af min far. Det giver et dagligt grin. Men også ofte forklaringsproblemer. For pigerne slås nærmest om retten til at hive kalenderbladene af. Og det er langt fra alle der er stuerene.
Faktisk er det ganske få, der umiddelbart kan læses op for poderne. Men så får vi, tillige med grinet, også brugt vores kreative evner. Så er dagen da godt i gang!

Is og sne

Så kom vinteren for alvor. Med længerevarende frost og nu også med sne. Herligt!

Flyverdragter med indhold

Vi er netop kommet hjem fra min far i Nyhavn. Han har jo passet Mille siden i går eftermiddags. Det er gået rigtig godt siger både barn og morfar. Pyh!
Som så mange gange før, faldt begge unger i søvn på vej hjem. I dag var det i fuld vinterornat, så vi bar det sovende afkom ind på sengen, hvor vi så kunne skrælle flyverdragt m.v. af. Mærkværdigt nok vågnede de ikke af det. Det gjorde Maja til gengæld, da jeg flettede hendes ene ben sammen med rækværket i overkøjen. Ups.
NB: Beklager den dårlige kvalitet på billedet, men det er taget med en iPhone. Need I say more?
(Yes, I'm an Android-chick!)

Hr og Fru Johansen i en nøddeskal

Forleden sagde en af vores venner til os, at hun aldrig havde mødt et par der tog så meget gas på hinanden som vi gør. Og det er rigtigt, vi elsker at lave sjov med hinanden og har heldigvis en fælles form for humor. Faktisk er det en af hjørnestenene i vores forhold. I dag gav det sig til udtryk på Facebook, hvor min fætter Ivan delte et link til et billede, der opfordrede til at beskrive sit sexliv med en filmtitel. "Gone in 60 seconds" faldt mig øjeblikkeligt ind, så det skrev jeg så. Indenfor ganske få minutter havde Rasmus postet sin filmtitel: "Iceage".

Det er da for grineren! 

Af andre gode kan forøvrigt nævnes: "Scream", "Gone with the wind", "Speed" og "Anaconda".

Jo vi morer os og stakkels Rasmus må finde sig i meget. Læs bare her:
www.madebysus.com/101.htm

Hvordan småbørnsforældre fejrer...

I dag lukkede Rasmus en megaordre for firmaet. Han og hans kollegaer var helt oppe at køre og flere kollegaer mente, at det burde fejres med champagne hjemme hos
lillemor. Men sådan blev det ikke. Vi har nemlig tilbragt de sidste par timer til forældremøde på Majas skole. Bevares det var da hyggeligt, men også et klassisk tegn på, hvor bundet man er som småbørnsfamilie. Spontanitet er en by i Rusland. Jeg klager ikke, jeg konstanterer!
Forældremødet var forøvrigt en stor ting for børnene, der alle skulle op og fortælle lidt hver især om et projekt de har arbejdet gennem de sidste tre uger. Projektet mundede ud i, at de har lavet deres eget ansigt i papmaché. Maja var, med rette, meget stolt over sin præstation.
Efter fremlæggelsen spiste vi sammen og hyggede os.
Mille er forøvrigt hjemme hos sin morfar, hvor hun skal sove i nat. Vi krydser fingre for, at hun opfører sig nogenlunde.
I weekenden skal vi til fest uden børn, så der kan vi skåle for Rasmus. Og skåle og skåle og skåle... Hik!

Ny sofa med gammelt tilbehør

Ud over at spille poker og prøvekøre bil, fik vi i weekenden også iværksat en længe ønsket ting til sommerhuset. Mens pigerne legede hos nogle kammerater, kørte vi i Idémøbler og fik bestilt en ny sofa. Det har ikke været nemt at finde den rette, for det skulle være en sofa med chaiselong, være en sovesofa, være max 237 cm bred og tillige være pæn og prisvenlig. 

Men nu er den fundet, købt og betalt. Nu skal vi bare vente 11 uger(!) og så er lykken gjort i det lille sommerhus.

Den nuværende sofa er en trepersoners, så én af os er altid henvist til lænestolen. Som oftest Rasmus, da jeg er afhængig af lampen over sofaen, for at kunne hækle og strikke. Pokkers også!

Med den nye sofa er der plads til os begge to og kniber det stadig, kan vi slå den ud til en dobbeltseng!

En ny sofa kræver naturligvis nye puder og tæpper. Så det skal jeg da ha'! I øjeblikket sidder jeg og reparerer faster Esthers gamle tæppe, som skal pryde den nye sofa. Hun har selv hæklet det og brugt det i mange, mange år. Det er i forbavsende god stand, men det er altid vanskeligt at reparere et tæppe, der er lavet af hæklede firkanter, som er syet sammen. Men jeg har jo nylig erfaring med reparation af min mors gamle tæppe, så det skal nok blive som nyt.

Og jeg har jo 11 uger til det.

Brrrr...

Frost er godt

Frostvejr er godt for mange ting. Det er jo herligt at lufte dyner og puder i den frostklare luft og derefter få nyt, rent sengetøj på.
Vi har simpelthen verdens bedste dyner. Det er håndsyet ulddyner fra Læsø Uldstue, der ligger på, ja Læsø.
Vi var på sommerferie på Læsø i juli 2006 med min mor, Maja på 1 år og Mille i maven. En dejlig ferie med mange gode oplevelser.
Forinden havde jeg set et tv-program om Læsø Uldstues ulddyner, hvor uldens gode kvaliteter blev fremhævet. Så sådan en skulle jeg da ha'. Rasmus blev noget stram i betrækket, da han så hvor meget den fyldte. Vores bil var i forvejen pænt proppet. Men hjem kom den.
Det gik ikke ret længe før at misundelsen bredte sig i dobbeltsengen og Rasmus fik hurtigt tiltusket sig ret til at låne dynen hver anden nat. Det blev hurtigt uholdbart, så jeg ringede til Læsø og fik syet endnu en dyne.
Vi har nu sovet med dynerne i mere end fem år, sommer som vinter. De er vidunderlige og kan klart anbefales.
Den eneste ulempe er, at dynerne lugter af får de første par måneder. Eller var det mon Rasmus?

På en kold dag...

...er det dejligt med en brændeovn!

En veludnyttet søndag

I går søndag, havde vi et fuldt program. Efter at have sovet (semi)længe kørte vi ud til en bilforhandler for at kigge på bil. Vi overvejer kraftigt at overgå til firmabilsordning og har en bestemt bil i tankerne. Den blå (Koenigsegg) kunne være sjov at have, men for det første er der ikke plads til ungerne og for det andet koster den nok adskillige millioner for meget.
Så det bliver formentlig den sorte, en Opel Insignia, som vi begge synes er en fed stationcar. Vi kørte en tur i den og blev overrasket hvor støjsvag den er selv ved 140 km/t. Og det er endda en diesel.
Nu skal vi lige have Rasmus chef til at sige ja og amen, have solgt Seat'en, vente hundrede år og så lykkedes det måske.
Efter bilprøvningen kørte vi til Søborg, hvor der var linet op til engang familiepoker. Vi startede seks spillere og efter 4 timer og 41 minutters spil sad Rasmus tilbage som vinder med er par 3 på hånden.

Update: Vi har efterfølgende skrottet tanken om firmabil. Årsagen er, at det ville give for stor ændring i nettolønnen pga. af bortfald af kørepenge, biltilskud mv. Så vi beholder Løven lidt endnu.

We love Rasmus Seebach!

Video fra bilen med max volume!

Om 10 timers pokerspil

Svigerfar og jeg er medlem af en Pokerklub i nærheden af Fakse. Vi kørte hjemmefra ved 14-tiden, og jeg er lige kommet hjem her kl. 02.30!
I dag var vi 19 spillere, som alle slås om æren og lidt lommepenge.
Vi spiller 1 spil, så når du kort fortalt ryger ud, er du tilskuer resten af aftenen.
Svigerfar startede, som regerende mester, med at overdrage den prestigefyldte pokal til den nye vinder af 2011 sæsonen. Jeg sluttede selv 2011 sæsonen i den bedste halvdel. Det var kun blevet til en enkelt sejrsaften sidste år, så forventningerne var i top, til første pokeraften i år.
Hvordan gik det så? Både Svigerfar og jeg opnåede første delmål, som er en plads på finalebordet.
Svigerfar røg ud på en hæderlig 6. plads, med en dame og et es på hånden, som uheldigt blev slået af en andens dame og es, men som ramte flushen - æv!
Jeg kom "i pengene" og måtte se mine pocket 7'ere blive sl&et af to overkort. Jeg er meget tilfreds med min 3. plads.
Turen hjemad betød en tur til Nyhavn med Svigerfar - det var nu ikke for at gå på værtshus, men han bor der! Selv i regnvejr kl. godt to om natten, er København fantastisk. Jeg har tit taget mig selv i at bare nyde at sidde bag rattet i en lun bil, mens byens puls passerer forbi.
Sengen kalder - jeg skal jo være frisk til Poker i Søborg i morgen...

Nyt Visa

Jeg har i dag modtaget mit nye, personlige Visakort. Det er bare så fint! Og lidt en alternativ måde at have billeder i pungen af ungerne*.
To fluer med et smæk, I like it!
*Er der overhovedet nogen der har billeder i pungen mere? Mon ikke det er afløst af billeder på mobilen?

Opmuntringsbuket

Denne fine buket havde Rasmus med hjem til mig forleden dag, hvor jeg var lidt deprimeret over min jobsituation. Eller rettere manglende jobsituation. Langt de fleste dage er jeg optimistisk og fortrøstningsfuld, men enkelte dage er humøret bare ikke særligt højt. Så er det skønt at have en dejlig mand, der kan trøste og opmuntre.
Tak skat!

Møgunge!

Torsdage er Maja og hendes klasse på skolebiblioteket. Der må de låne to bøger hver uge. I denne bog lånte hun en bog om jul og en bog der hedder "Mor". "Tykke mor" sagde hun.
Helle for at læse den om jul!

Fast eftermiddagsritual

Præcis sådan her ser det ud hos os hver eftermiddag. Inden jeg overhovedet har fået migselv og al vores pikpak indendøres, har tøserne indtaget hver sin sofa, tændt fjernsynet, fået fat i Edda til kæl og forlangt en riskiks med smør. Eller som Mille sagde i en lang periode: smør med riskiks. Hvilket passer meget godt i hendes tilfælde, for hun elsker tandsmør.
Jeg lader dem koble af til tegnefilm. De trænger til det efter en lang dag i skole og børnehave. Og for Majas vedkommende er det om at nyde det så længe det varer. Efter sommerferien står den på lektier hver dag. I mange år, lige indtil hun er færdig på medicinstudiet ;-)

Poncho

Så er min poncho i norsk mønster færdig! Jeg har netop skyllet den op og lagt den til tørre. Jeg startede på den mandag i sidste uge og her otte dage senere, er den så færdig.
Nu må vi se hvor anvendelig den er. Jeg tænker, at den er velegnet til bilkørsel. Den kommer dog nok ikke til at give så meget streetcredit. Og alligevel, arkæologer, lystfiskere og andre godtfolk vil muligvis kaste et positivt håndtegn min vej.

I love Oslo!

Ja jeg gør! Og Norge i det hele taget. Det skyldes et pragtfuldt år som Au Pair hos en vidunderlig familie i Oslo i 1995-96. I går aftes bestilte jeg et minicriuse sammen med min mor. Vi skal tillige have en overnatning på hotel deroppe, så vi har god tid til at udforske byen. Det bliver herligt. 

Jubilæum

Det er ikke kun majestæten der har jubilæum i denne tid. Det har jeg såmænd også. I dag er det præcis 10 år siden jeg røg min sidste cigaret.
Forleden rodede jeg i mine gemmer og fandt min sidste, halvtomme pakke grøn Look light med datoen 17.01.02 på.
Jeg husker tydeligt, at jeg i al hemmelighed havde besluttet at holde op med at ryge. Ikke fordi jeg ikke kunne lide at ryge og egentlig heller ikke pga. helbredet. Næ, det var mere fordi, at jeg faktisk var en af de eneste der røg i vennekredsen og det gav i stigende grad nogle (for mig) ufede situationer. Desuden røg Rasmus ikke. Og som nu som ikke-ryger, tager jeg hatten af for ham! Det må ærlig talt have været svært at give mig en ordentlig snaver.
Nå, men dengang for ti år siden drog Rasmus afsted på skiferie i en 8-10 dage. I mens tog jeg en kold tyrker (hvorfor hedder det det?) og da han kom hjem fra ferie med cigaretter og lakridser, sagde jeg: "der er én af tingene jeg ikke vil ha'". "Kan du ikke lide lakridserne" spurgte han!
Jeg har ikke røget siden og savner det forsvindende lidt. Men lakridserne, dem dropper jeg aldrig.

Kajkager!

Aftenens dessert var Kajkager! De smagte rigtig godt, men vi var alle enige om, at de var en anelse for store. For det er IKKE en slankekage. Næste gang laver jeg dem som petit four.
Her er opskriften:

Ingredienser:
Lagkagebunde
Syltetøj
200 g stuetempereret smør (rigtigt smør)
200 g flormelis
1 tsk. vanille
Lidt citronsaft
Lidt frosne jord- eller hindbær
Lidt sukker
Marcipan
Grøn frugtfarve
Smeltechokolade

Fremgangsmåde:
Udstik lagkagebundene i den ønskede størrelse. Smør syltetøj på én og læg en anden ovenpå. Pisk smørret luftigt med flormelis og vanille.
Blend de optøede bær med lidt sukker og bland det i smørcremen. Tilsæt lidt citronsaft. Fordel smørcremen på bundene og sat dem i køleskabet en stund.
Indfarv marcipanen med grøn frugtfarve og rul cirkler ud med omtrent dobbelt diameter af kagerne. Fold marcipanen om kagerne og tryk den fast ved bunden. Dyp kagerne i smeltet chokolade og lave øjne med ufarvet marcipan eller glasur samt chokolade. Lav et snit i kagen som mund.
Voila!

En dessertteaser...

Jeg har netop kreeret dessert til i aften, hvor i disse to ingredienser indgår. Det er noget, vi er meget begejstret for her i familien. Det er vel egentlig ikke en dessert, men nærmere en kage(r). Og så siger jeg ikke mere! Altså først når vi har spist dem og HVIS de altså smager godt! Hvis mit kræsne publikum er tilfredse med den hjemmelavede udgave af yndlingskagen, smider jeg sgu opskriften på bloggen. Hvis ikke, smider jeg den i skralderen

En god fødselsdagsgave

I starten af december fik jeg en lidt speciel gave af Sus.
Det var en weekend i januar, hvor der var arrangeret pasning af ungerne, hvor Sus og jeg kunne se frem til at hygge os alene i sommerhuset.
Det har været helt forrygende, også selvom vi savner vores piger, som er i Korsør hos Svigermor.
I dag har vi stort set lavet ingenting. Til alles helt store overraskelse har Sus strikket, strikket og strikket.
Jeg rengjorde så meget man nu kan i bilen uden at finde støvsugeren frem - jeg orkede ikke! Det har i sandhed været en afslappet søndag. Selv min hørelse slapper af, for Sus truer med at bestille tid hos ørelægen, bare fordi jeg ikke lige reagerer øjeblikkeligt! Rolig nu skat, jeg er jo bare nede i tempo!
Tak for gaven...

En herlig dag

Dagen i dag har vi tilbragt i Roskilde. Vi startede med at hilse (= glo og vinke) til Dronningen og en stor del af hendes familie uden for Roskilde Domkirke.
Derefter stilede vi direkte mod gågaden og begyndte straks at shoppe. Rasmus gik for alvor til den! Da alt var købt på gågaden, kørte vi på Ros Torv og fortsatte. Vi spiste dog lidt inden, så der var fornyede kræfter.
En biograftur skal der også til. Vi var inde og se "The girl with the dragon tattoo" som jo er den amerikanske udgave af Stieg Larssons bog "Mænd der hader kvinder". Filmen var rigtig god og havde mange overraskende momenter.
Efter filmen kørte vi til Restaurant Toppen, som ligger på toppen af et vandtårn i Roskilde. Vi spiste god mad og besluttede os for derefter at få kaffen hjemme, da vi ærligt talt trængte til at få benene op. Jo jo, det er sørme hårdt at shoppe igennem!