Men nu er den fundet, købt og betalt. Nu skal vi bare vente 11 uger(!) og så er lykken gjort i det lille sommerhus.
Den nuværende sofa er en trepersoners, så én af os er altid henvist til lænestolen. Som oftest Rasmus, da jeg er afhængig af lampen over sofaen, for at kunne hækle og strikke. Pokkers også!
Med den nye sofa er der plads til os begge to og kniber det stadig, kan vi slå den ud til en dobbeltseng!
En ny sofa kræver naturligvis nye puder og tæpper. Så det skal jeg da ha'! I øjeblikket sidder jeg og reparerer faster Esthers gamle tæppe, som skal pryde den nye sofa. Hun har selv hæklet det og brugt det i mange, mange år. Det er i forbavsende god stand, men det er altid vanskeligt at reparere et tæppe, der er lavet af hæklede firkanter, som er syet sammen. Men jeg har jo nylig erfaring med reparation af min mors gamle tæppe, så det skal nok blive som nyt.
Og jeg har jo 11 uger til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar