onsdag den 29. februar 2012

Man har et standpunkt...


Vi har lige været til et arrangement på musikskolen, hvor Maja og hendes klasse optrådte som kulminationen på et 12 ugers musikforløb.
Og, som jeg sagde til Rasmus da musiklæreren kom på scenen: "Maja skal gå til musik!"
Begejstringen forduftede dog hurtigt igen efter cellokvarteten. Bevares, de var sikkert dygtige og det er sikkert bare mig der er hamrende umusikalsk, men det magter jeg ikke. Tænk, flere timers øvning om dagen. DERHJEMME! Det tror jeg ikke.
Og dog, måske med enetimer...

En morgenmands lod

Jeg er en af de første som møder på Rådhuset. Bortset fra rådhusbetjentene, der skal lukke os andre ind forstås. Men jeg er i hvert fald den første i min afdeling og det giver visse arbejdsopgaver. Mens jeg brygger den livsvigtige eleksir, kaffe, tømmer jeg opvaskemaskinen og rydder lidt op i køkkenet. Samtidig hører jeg 07-radioavisen.
Flere af mine kollegaer forstår ikke, at jeg gider at være hausfrau, men foreløbigt gør det mig ikke noget. På sigt kan det være at jeg bliver træt af det, for vi kender vist alle den svingende køkkenmoral på en arbejdsplads. Vi spilder kaffe og tørrer ikke op, vi stiller vores beskidte service på bordet i stedet for i opvaskemaskinen, vi tørrer ikke bordet af, men lader krummerne ligge. Og ikke mindst dødssynden: tager det sidste kaffe og brygger ikke nyt.
Jeg forstår det ikke helt. Men der kan jo skrives tykke bøger om det jeg ikke forstår, siger min kære husbond.
Det forstår jeg nu ikke...

tirsdag den 28. februar 2012

Det hårde sælgerliv

Efter to kundebesøg her til formiddag havde jeg glædet mig til smørrebrød til frokost.
Formiddagens sidste møde var i Kvistgård, i øvrigt hos den eneste kunde der kræver at se billedlegimentation, før man bliver lukket ind!
Ganske tæt på ligger et gammelt cafeteria, hvor jeg et par gange tidligere har spist frokost. Nu var det lukket og slukket. Jeg kvitterede med et flot hjulspind i perlegruset - mig og maven rumlede videre.
På vej tilbage mod byen og de næste par møder, tog jeg en beslutning om McDonalds.
Det var i sandhed ikke nogen stor gastronomisk oplevelse, men hvorfor så McDonalds?
Der er P-plads, rene og pæne toiletter, betjeningen er hurtig, og vigtigst er der aviser at læse i, mens burgeren indtages.
Som kørende sælger har man sine favoritsteder, fx har jeg i mere end 12 år spist den samme sandwich fra Gastronomia, når jeg er i nærheden af Frederiksberg.
McD bliver nu aldrig yndlingsstedet!

Her bor jeg

Her er mit kontor, som jeg deler med Marianne og Kristian, to søde mennesker, en ældre og en yngre. Vi hygger os gevaldigt sammen.
Kontoret ligger på anden sal i den del af Frederiksberg Rådhus, der vender ud mod Smallegade. Kigger vi ud af vinduet, kan vi se "Western Saloon", en frisør og en legetøjsbutik. Vinduet er dejlig stort, men kors hvor det trænger til at blive pudset!
På mit bord står en smuk plante, som min søde kollega Ulla havde købt til mig i velkomstgave.
Jo, her er rart at være.

mandag den 27. februar 2012

Held i spil...

Og heldigvis også i kærlighed.

søndag den 26. februar 2012

Kan du være der?

Edda! Hun fylder simpelthen så meget. Både i sofaen som I kan se, men også i sengen. Hun burde ligge i fodenden, men ender som regel godt op på midten og naturligvis på tværs. Heldigvis i Rasmus' side. Hæ hæ...
I det hele taget er hun en kat, der holder på sin ret til en plads i tilværelsen. Hun sidder ofte i døråbningerne så man må skræve over hende. Og det gør vi så.
Begge vores katte har faktisk hver deres særprægede vaner. Fenja har f.eks. den irriterede vane, at ville ud af vinduet lige når vi har sat os ved bordet til aftensmaden. Og den er stensikker hver aften.
Det er sjovt at leve sammen, på 9. og 11. år, med de to små egenrådige væsner og det er mega lærerigt for pigerne. De lærer at læse kropssprog, lærer omsorg for dyr, de holder af at kæle med Edda og er stolte, når de en sjælden gang får lov til at røre Fenja. De er flinke til at hjælpe med at lukke dem ind og ud og ud og ind og...
Det er en gave at have kæledyr. Også selv om man bliver kradset af de små sataner fra tid til anden. Så kan man lære det kan man.

MGP


Da årets MGP blev vist på TV var pigerne på besøg hos farmor og bedstefar. Her fik de lov til at se hele showet, spise slik og smsstemme på deres favoritsang. En stor oplevelse for dem.
Efterfølgende har jeg så købt cd'en til dem, som bliver hørt om og om igen, og som de skråler lystigt med på.
Selv Rasmus og jeg har taget os selv i at synge med på flere numre.

Foråret er på vej

Udenfor myldrer det op af jorden og alting spirer og vokser og om ganske få dage er det officielt forår!
Sidste weekend klippede jeg nogle forsythia-grene i sommerhushaven og nu er de sprunget ud i fuld flor. Pigerne har plukket erantis, vintergækker og dorthealinjer som lyser op i vindueskarmen.
Det er skønt med skønt på!

København

Svigerfar fik en 2. plads i aftenens pokerturnering.
Heads up var der ikke meget hjælp at hente og afgørelsen indtraf da Svigefars 2 esser (pocket rockets) blev knækket af 88, der blev til 888 på riveren - surt. Med en 3. plads til mig i januar, og nu Svigerfars 2. plads er vi københavnere godt med i toppen!
Lige netop København er et andet højdepunkt efter pokerturneringen er slut. Svigerfar bliver kørt hjem til den indre by, og så cruiser jeg roligt hjem til Hvidovre.
Her i nat kørte jeg en mindre omvej, så jeg rigtig kunne nyde byens puls. Forbi Kongens Nytorv, Christiansborg, Tivoli, Hovedbanegården, ud af Vesterbrogade og til sidst Gl. Køge Landevej.
Til slut blev turen desværre lige spændende nok, da en ældre BMW racede indenom i busbanen med langt over 100 km/t - måske nemmere 150 km/t. Bagefter kom politiet i fuld udrykning.
Jeg håber, at det gik godt, men at dømme på mængden af udrykningskøretøjer, som jeg kunne høre da jeg låste mig ind, lød det ikke for godt.

lørdag den 25. februar 2012

Pokerklubben

Lørdag eftermiddag og aften har stået i pokerens tegn.
Svigerfar og jeg nåede delmålet om en plads på finalebordet, men så stoppede festen også for mit vedkommende.
Ud af de 18 deltagere blev jeg en flot nr. 9. Jeg gik All in med AJ og blev kaldt af en større stack med 33. Ingen hjælp til mig og jeg er ude...øv.
Jeg bliver aldrig rigtig god til Poker, men jeg synes det er sjovt.
Det går bedre for svigerfar, nu må han forsvare familiens ære.

Ro i lejren

Så sover mine smukke piger trygt og godt. Vi har haft en supergod aften sammen.
Jeg er en heldig mor, sådan at have fået verdens dejligste unger.

Tøseaften

Rasmus er til poker i aften, så tøserne og jeg hygger igennem. Vi fik tomatsuppe til aftensmad, en ret som ikke er populær hos Rasmus. Så vi udnyttede muligheden, da vi andre er ret glade for det. Efter maden tog vi nattøjet på og krøb til køjs med slik og film, som vi lånte på biblioteket tidligere i dag. Nu er der dømt tøsehygge og så må vi se om der er plads til Rasmus i sengen når han kommer hjem i nat.

På biblioteket

Da det lille hjem summer af ord som sitemap, mouseover og jeg ved ikke hvad, er pigerne og jeg fortrukket til byens hovedbibliotek. Det er et alletiders (gratis) tilbud for børnefamilier, hvilket fremmødet denne formiddag også vidner om. Og så har de tilmed lige ombygget børneafdelingen, som nu er super indbydende. Man bliver mødt af en stor port med påskriften "Børn Børn Børn". Og så åbner slaraffenland sig ellers med legetøj i lange baner, køretøjer,bordfodbold, sofaer til de voksne og, naturligvis, masser af herlige bøger. Der er sågar et bord med voksdug og servietter til den medbragte mad. Det meste er tilladt, ikke som i gamle dage, hvor man knapt måtte sige en lyd.
Så nu leger tøserne med hinanden og andre mens jeg vil starte på månedens moppedreng af en læsekredsbog.

torsdag den 23. februar 2012

En lang dag

Så er jeg på vej hjem efter en lang dag. Først en rigtig god arbejdsdag der sluttede med kage og derefter et Dialogforum møde i DR Byen der sluttede med kage. Puh!
DR Byen har jo været et omdiskuteret byggeri, der har givet lange ar og har haft, og har stadig, mange omkostninger for DR.
Men når det så er sagt, synes jeg det er et fantastisk byggeri. Jeg er heldig at have min gang i de hellige korridorer flere gange om året qua mit arbejde i Dialogforaet. Vi ser mange kendte ansigter, herunder stort set altid Mylle. I dag passerede jeg en nydelig dame, hvor jeg tænkte: "Det ligner Hilda" Og det var det, for lidt efter kom Kjeld.
Og Koncerthuset, jamen det skal opleves! Jeg har fået billetter til en klassisk koncert derinde i midten af marts. Jeg har inviteret min mor, som endnu ikke har haft fornøjelsen af at være derinde. Jeg er spændt på hvad hun synes. "Det er ligesom at være inde i en appelsin" har jeg fortalt hende. Som en hentydning til farveskalaen. Ja, sælger er jeg ikke, men det er ment positivt.

Er "Akademiker" et bandeord?

Det er lige før jeg tror det.

Jeg har lige læst et interessant indlæg på Politiken ( http://politiken.dk/debat/ECE1548134/jeg-tager-ikke-imod-et-job-i-netto/?v=c) om en ung studerende der tager afstand fra Mette Frederiksens opsang til de unge, ledige akademikere.
Jeg er selv ret enig med Fatima som har skrevet indlægget, men ved at læse kommentarerne kan jeg se, at jeg står ret alene.
Jo, jeg tror at "akademiker" har overtaget "sgu's" plads.
Tænk engang!

onsdag den 22. februar 2012

Mirakelkur?

Rasmus fik i dag presset et dyrlægebesøg ind i vores afsindige kalender. Edda er jo et værre skrog i øjeblikket og der er ikke en, ikke to men hele tre ting i vejen med hende. Foruden hudproblemer på hagen og selvpåført pletskaldethed på maven har hun også raget en øjenbetændelse til sig. Så afsted til dyrlægen med hende, ikke just hendes favoritforetagende, men en nødvendighed.
Dyrlægen Dan er simpelthen så sød og rar og ikke mindst kompetent. Han kunne konstatere, at hun formentlig har fået en lille rift i øjet med betændelse til følge. Dette blev klaret med en indsprøjtning med antibiotika.
Sårene på hagen og hårslikkeriet skulle vise sig at høre sammen. Edda mangler simpelthen et enzym, som åbenbart kan forårsage sådanne symptomer. Og hvad er kuren så? Fiskeolie, ganske almindelig fiskeolie til 19 kr for 120 kapsler i Kvickly. Olien skal hun have på maden et par gange om ugen. Sådan der!
Dyrlægen sagde endda til Rasmus at han selv solgte fiskeolien på bøtter i dyre domme, men at vi bare skulle købe de billige. Han er forøvrigt en STOR fortaler for fiskeolie til både dyr og mennesker. Faktisk skulle det bl.a. både mindske allergi og tilbøjelighed til mygstik. Godt man allerede spiser to kapsler om dagen!
Og hvad betaler man så for undersøgelse, diagnosticering og behandling af et styks kat, tillige med gode råd og en lang snak? Ingenting, nada, njet!
Vi har prøvet det før for et par år siden og var lige paffe dengang som nu. Så derfor, for første gang nogensinde, en rendyrket reklame her på bloggen:

Frihedens Dyreklinik v/ Dyrlæge Dan Herlev Jørgensen
Hvidovrevej 253A
2650 Hvidovre

Tlf. 36784707
http://www.frihedens-dyreklinik.dk/

DAN IS THE MAN!

Jeg vil godt lige pointere at det ikke (kun) er fordi vi fik det gratis, at vi er begejstret for Dan. Vi er meget afklarede med, at vi har ansvaret for vores katte koste hvad det vil (siger Sus, Rasmus rynker pande).
Det er mere fordi, at han er meget kompetent og aldrig prøver at sælge os dyrt foder og andre ting. Og så elsker han dyr. Og jeg elsker folk som elsker dyr. Så en kæmpe anbefaling herfra.
Edda er måske ikke helt enig...

Frederiksbergs Byvåben

Frederiksberg kommune har et smukt byvåben synes jeg. Med muren, lindetræerne, den gyldne krone og ikke mindst de tre falke med røde hætter, der viser at det er jagtfalke.
Endnu en gang må min nysgerrighed stilles og jeg tyr til min gode ven Google. Her finder jeg ud af, at muren og lindetræerne symboliserede oprindelig byen og kommunens landdistrikter, men viser nu en by, der er præget af parker - bl.a. Frederiksberg Have og Søndermarken.
De tre jagtfalke med hætter repræsenterer den gamle falkonérgård, der var landets eneste opdrætningssted for jagtfalke, og som havde sæde på Frederiksberg.
Kronen symboliserer, at Frederiksberg var gammelt krongods, og Frederiksberg Slot, som har givet byen og kommunen sit navn.
Frederiksberg Kommunes byvåben blev fremstillet af arkivar Anders Thiset, Rigsarkivet, og blev kongeligt godkendt i august 1899.
Våbenet blev moderniseret i 2001, hvor det fik et nyt og opdateret udtryk, der signalere at Frederksberg har rødder i traditionen men også er moderne og fremsynet.

Personligt kan jeg bedst lide det originale byvåben fra 1899, men jeg er jo også gammeldaws på mange områder.

tirsdag den 21. februar 2012

Fastelavnsfest

I dag afholdt Majas skoleklasse fastelavnsfest med forældre og søskende.
I alt var vi over 80 børn og voksne, hvilket må betegnes som en kæmpe opbakning til arrangementet.
Mille var fe med vinger og tryllestav. Maja var hvid brud med slør - smukt.
Flere voksne mødte endda op udklædte, der var bla. en banan, flere hekse osv.
Tøndeslagningen foregik i skolegården, og aftensmaden var en stor buffet, hvor hver familie havde medbragt en eller flere retter.
Alle os forældre talte sammen på kryds og tværs, og alle hyggede sig gevaldigt.

Handyman

Som jeg knurrede over i fredags, er vores chriatiniacykel punkteret. Det giver os nogle reelle logistikproblemer, for hvordan får man ellers to trætte børn med hjem med pikpak uden bil? Gå? Det tror jeg ikke, vi har jo Mille.
Og hvordan får man egentlig en flad (som i f-l-a-d) chriatiniacykel til cykelsmeden? Vi er københavnere, vi går til cykelsmed :-)
Altså lige indtil hr. Johansen besluttede sig for at klare det selv. Så han indkøbte dæk og slanger og vips (ok, lidt længere end vips måske) havde han skiftet dæk og slanger på to hjul. Baghjulet lader vi stadig cykelsmed Balleby om.
Så nu er kareten kørende igen og den kører godt!

mandag den 20. februar 2012

En typisk mandag til fredag hos os

Jeg har jo skrevet lidt om, at jeg synes livet som småbørnsfamilie er lidt hektisk. Her er et eksempel på en travl, men ingenlunde usædvanlig, uge hos os:

Mandag:
-Rasmus arbejde 8-16
-Sus arbejde 7-15
-Fastelavnsfest i børnehaven, så Mille skal klædes ud fra morgenstunden
-Rasmus afleverer børn.
-Maja med kammerat hjemme, hentes kl. 17.15
-Sus henter Mille og køber fødselsdagsgave til torsdag
-Rasmus køber dæk og slanger og skifter ditto på Christiniacykel
-Mille til fodlæge kl. 17.
-Rasmus handle til os OG til fastelavnsfest

Tirsdag:
-Rasmus arbejde 8-16
-Sus arbejde 7-15
-Rasmus aflevere to børn
-Sus hente to børn
-Forberede mad og børn til fastelavnsfest på skolen
-Fastelavnsfest 17-19 (Sus har aflyst bogklub pga. overlap i tidspunkt)

Onsdag:
-Rasmus arbejde 8-16
-Sus arbejde 7-15
-Rasmus aflevere børn
-Rasmus til dyrlæge med kat
-Rasmus hente et barn
-Sus hente et barn + legekammerat
-Alle mand til svømning inkl. legekammerat
-Aflevere legekammerat

Torsdag:
-Rasmus arbejde 8-16
-Sus arbejde 7-16.30
-Rasmus aflevere to børn
-Maja til børnefødselsdag
-Rasmus hente to børn
-Sus til møde 17-20

Fredag:
-Rasmus arbejde 8-16
-Sus arbejde 08-13
-Rasmus aflevere børn
-Sus hente børn
-Sus + børn handle ind til weekenden
-Rasmus til dyrlæge med kat Spise middag hos venner

DERTIL kommer kvalitetstid, madlavning, madpakkesmøring, vasketøj, rengøring, havearbejde og voksentid.

Vi klager ikke, det er ikke meningen med dette blogindlæg. Men det er årsagen til, at vi ikke altid får ringet, glemmer at sende fødselsdagskort og af og til har brug for at slappe af i sommerhuset.
Nogle af jer har selv været i vores situation, nogle er der nu, nogle kommer der engang. Det er de flestes lod. Heldigvis er det det hele værd. Og heldigvis har vi gode hjælpere, der altid træder til hvis det kniber.
Og nu til madpakkesmøringen og vasketøjet...

søndag den 19. februar 2012

Felin acne

Og hvad er det så? Jo, det er såmænd intet mindre end kattefilipenser (ja sgu, bumser!) som Edda, vores ene huskat på ni år har anlagt på hagen i sådan grad, at vi formentlig må søge dyrlæge. WTF?
Og som om det ikke var nok, har hun igennem en længere periode slikket sig så overdrevent på maven, at hun nu praktisk talt er helt skaldet. WTF?
Læser man på Nettet og i kattebøger kan ovenstående symptomer være tegn på stress. STRESS? Jamen, det må da også være hårdt at sove 23 timer i døgnet og så æde, skide og gå i vejen den sidste time.
Gudfaderbevares!

Skøn sommerhussøndag


Søndagen har budt på meget af det samme som lørdagen: sove længe og afslapning. Dog krydret med en tur til den isbelagte Isefjord. En frisk pålandsvind gav os røde kinder og appetit til pandekager.
Lidt praktiske har vi dog også været i dag. Vi har fået fotograferet og opmålt sofaen, som vi gerne skulle af med inden det nye vidunder ankommer. Rasmus har også fået målt køkkenet op, for måske skal det udskiftes i år.
Ungerne leger i haven og jeg bør tage en svingom med støvsugeren. Senere venter hjemmelavede pizzaer.
Se, sådan oplades mine batterier. Og godt for det, for forude venter (endnu) en fuldt booket uge. Bring it on!

lørdag den 18. februar 2012

Lørdag aften

Lækkert!

Total afslapning

Vi ankom til sommerhuset i går eftermiddag og da var der 10 grader i selve huset og 4 grader i annekset. Efter en times tid var der over tyve grader i huset og efter yderligere et par timer også rart i annekset.
I dag har vi sovet dejligt længe og ellers ikke lavet en dyt. Ok, jeg har da handlet en smule, men er nu atter tilbage i stolen med strikketøj og kaffe. Rasmus har indtaget sofaen og efter vejrtrækningen at dømme, snuer han.
Pigerne har leget alverdens lege og er pt. i gang med modelervoks og perler. Tv'et har ikke været tændt ét sekund.
Vi har forøvrigt fået en lillebror til vores rensdyrgevir. Nyanskaffelsen er dog skriggrøn, af plastik og købt i Idémøbler. Udover at vi synes den er dekorativ, har den også en praktisk funktion. Det er her min mobiltelefon hænger og agerer bærbart hotspot for hele hyttens Internetkrævende apparater. Og det er såmænd ikke så få efterhånden. Det virker upåklageligt og jeg har ubegrænset forbrug på datatrafik, så vi surfer løs, mailer, spiller Wordfeud og Pixeline m.v.
Indrømmet, vi fungerer bedst med en Internetforbindelse.
Så I ser nok ikke lige os på jernalderferie i Sagnlandet Lejre eller på en realiser-dig-selv tur i en skov i Nordsverige.
Bevares, vi er stadig naturmennesker, vi har bare brug for at kunne tjekke DMI om en byge er på vej...

fredag den 17. februar 2012

Lidt historie - nu med billeder

Billedet fra i morges af Frihedens Port var ikke det bedste. Så Mille og jeg tog nogle billeder af Porten og Pæretræet inden vi skulle hente Maja. Billederne er taget før eftermiddagen gik skævt. Jeg orker ikke at udpensle detaljerne, men det involverede en lang ventetid i en kold, tom skolegård OG en punkteret Christiniacykel (igen igen).
Men nu sidder jeg i bilen med dem jeg elsker på vej mod sommerhuset. Og frustrationerne er IKKE pakket med!

Anti-reklame

Der er vist andre end mig der synes, at jobsøgningen er håbløs i dagens Danmark!
Billedet er taget foran Frederiksberg Rådhus, hvor Jobcenter Frederiksberg ligger (og hvor jeg arbejder). Vedkommende er ikke gået mange skridt før han har opgivet ævret. Jeg forstår ham godt. Jeg læste forleden, at der for hver ledige stilling i øjeblikket er ti ledige personer. Kedelige odds, der øger modløsheden.
Nå, jeg er taknemmelig for mine 3 1/2 måneder på arbejdsmarkedet. Desuden står weekenden for døren og sommerhuset venter. Jeg glæder mig afsindigt!

Lidt historie fra morgenstunden

Her til morgen lykkedes det mig at komme med den rigtige bus fra Friheden St.
Jeg har egentlig altid undret mig over, hvorfor området hedder Friheden. Når vi kører s-tog og højtaleren annoncerer "Friheden" siger Rasmus ofte "hvor blev den af". Hvor han har det fra, aner jeg ikke.
Men Google kan hjælpe med at opklare, hvor navnet Friheden stammer fra: i slutningen af 1700-tallet, tiden for de store Udskiftninger i landbruget, lå der en gård omtrent hvor Friheden St. ligger i dag. Gården var ejet af Andreas Christensen og hed "Frie Gård, som senere kort og godt blev til "Friheden".
Et par hundrede år efter, var der livlig aktivitet fra smedjerne der nu lå i området. Et levn herfra er Smedens Pæretræ, som stadig står, hvor en af smedjerne lå.
01. oktober 1972 blev Friheden St. åbnet og har været et trafikalt knudepunkt siden.
Stationen er for mange nok kendetegnet ved skulpturen "Frihedens Port" af Hein Heinesen, Stig Brøgger og Mogens Møller. Skulpturen er fremført i moderne, regelret beton og en ældgammel, rå gnejsblok, der hviler på portens ene hjørne.
Værket skulle efter sigende illustrere tematikken omkring forandring.
Så ved vi det.