Min mor kan blive ved med at hive skatte frem fra gemmerne. Her til aften var det tre Unicef puslespil hun fandt frem. Hold da fest, hvor har jeg samlet mange af dem som barn. Mest hos min farmor, som fik et nyt hvert år. Jeg tror, at Unicef stadig laver ét nyt puslespil om året. Måske skulle man prøve at få fat på i nogle. Umiddelbart er jeg dog nok mest til de gamle, så jeg må holde øjnene åbne på loppemarkeder.
Puslespillet på billedet er min absolute yndling og det har Maja, min mor og jeg netop samlet. Sjovt, at det gamle puslespil stadigt samler generationerne.
Min mor gemmer simpelthen ALT. Vi har drillet hende meget med det gennem årene, men nu bærer hendes jyske sind frugt. Det sker ofte at vi efterlyser et eller andet fra barndommens år og vips har hun fundet det frem. Det er alt lige fra "Lille Sorte Sambo" (fra dengang den stadig var politisk korrekt) til "The Sylvanian family" (da de var fremme første gang vel at mærke).
Jeg har ikke arvet min mors gemmegen, så der bliver ikke gemt ret meget til eftertiden. Til gengæld er jeg god til at dokumentere vores liv digitalt. Det må være ok.
Kære Johansen - hvor er det sjovt at læse - og hvor har jeg ledt længe efter netop dette puslespil, som også sætter gang i minderne for mig og drømmen om at kunne lægge det med mine 3 børn (6-12 år), som jeg gjorde det som barn med min mor i kærestens sommerhus. HVIS I skulle overveje at sende puslespillet videre ud i livet, vil jeg meget gerne tilbyde det et godt hjem og love, at det vil blive lagt. Hvis ikke forstår jeg så godt - men hermed en venlig henvendelse og ønske om godt nytår. De bedste hilsner Rina (mail: rinatrautner@gmail.com - hvis det skulle blive relevant at kontakte mig :))
SvarSlet