fredag den 17. februar 2012

Lidt historie fra morgenstunden

Her til morgen lykkedes det mig at komme med den rigtige bus fra Friheden St.
Jeg har egentlig altid undret mig over, hvorfor området hedder Friheden. Når vi kører s-tog og højtaleren annoncerer "Friheden" siger Rasmus ofte "hvor blev den af". Hvor han har det fra, aner jeg ikke.
Men Google kan hjælpe med at opklare, hvor navnet Friheden stammer fra: i slutningen af 1700-tallet, tiden for de store Udskiftninger i landbruget, lå der en gård omtrent hvor Friheden St. ligger i dag. Gården var ejet af Andreas Christensen og hed "Frie Gård, som senere kort og godt blev til "Friheden".
Et par hundrede år efter, var der livlig aktivitet fra smedjerne der nu lå i området. Et levn herfra er Smedens Pæretræ, som stadig står, hvor en af smedjerne lå.
01. oktober 1972 blev Friheden St. åbnet og har været et trafikalt knudepunkt siden.
Stationen er for mange nok kendetegnet ved skulpturen "Frihedens Port" af Hein Heinesen, Stig Brøgger og Mogens Møller. Skulpturen er fremført i moderne, regelret beton og en ældgammel, rå gnejsblok, der hviler på portens ene hjørne.
Værket skulle efter sigende illustrere tematikken omkring forandring.
Så ved vi det.

Ingen kommentarer: