tirsdag den 7. februar 2012

Oldemortæppe-reparatøren a/s



Navnet på mit nye firma? Hmm... måske ikke, men jeg har snart erfaring nok på cv'et.
Jeg er netop blevet færdig med at reparere Faster Esthers oldemortæppe og det er blevet supergodt.
Jeg trævlede den hæklede kant op, som var rundt om tæppet og tog en bane af oldemorfirkanter af. Disse brugte jeg som erstatning for de ødelagte firkanter, som jeg havde fjernet. Derefter foretog jeg de nødvendige småreparationer og hæklede derefter en ny kant om tæppet med det gamle garn.
Vi har talt om, hvor gammelt tæppet mon er. Jeg tippede i første omgang på 25 år. Men for 25 år siden var Faster Esther 82 år og der tror jeg altså ikke man har øjne og hænder til at lave sådan et tæppe. Så 25+???
Anyways, så kan det i hvert fald holde mindst 25 år mere. Jeg glæder mig til at få det op i sommerhuset, hvor det skal bo.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar