torsdag den 16. februar 2012

Ører der hører

Her til formiddag kom pigerne hjem efter vinterfeie i Korsør og Slagelse. Senest har pigerne været hos mine forældre, og det er gået rigtig fint.
De har været tidligt oppe for i morges lidt over kl. 9, fik Mille lagt dræn i begge ører, så hun igen kan høre normalt.
Jeg kommer aldrig til at synes godt om det uundgåelige punkt, hvor bedøvelsen begynder at virke, men i dag nåede hverken Mille eller jeg at blive nervøse.
Narkoselægen slog til i det øjeblik Mille blev lagt på briksen, og ganske udramatisk faldt hun i søvn.
Godt groggy vågnede hun langsomt op igen, og selvom det nok ikke var helt nødvendigt, sneg hun sig til at blive båret hele vejen tilbage til bilen!
Efter en tur forbi bageren står den nu på afslapning herhjemme.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar