lørdag den 31. marts 2012

Lørdag i Oslo

Vores første dag i Oslo har budt på mange fine oplevelser. Efter at have tjekket ind på vores meget centrale hotel, gik vi en tur ad Karl Johan Gatan, forbi Stortinget og Rådhuset og ned på Aker Brygge. 
Derefter købte vi et Oslo Pass, som giver os fri offentlig transport og museumsadgang samt mange rabatter. Vi tog straks t-banen til Holmenkollen og tog turen op i skihop-tårnet og nød den storslåede udsigt over Oslo. Vi prøvede også en skisimulator, som gav os en fornemmelse af, hvordan det føles hhv. at hoppe skihop og løbe styrtløb. Specielt det sidste var vildt. 
Derefter tog vi t-banen videre til endestationen Frognerseteren, som er et naturområde ca. 470 m.o.h. Her var udsigten om muligt endnu bedre.
Vi tog atter ned til byen og på Aker Brygge tog vi båden ud til Bygdøy. Her tog vi bussen tilbage igen og gik op og så kongeslottet. Vi var enige om, at Amalienborg er langt flottere. 
Aftensmaden spiste vi på en amerikansk restaurant på Karl Johan. Vi sluttede aftenen med en drink på Icebar, hvor der var -5 grader. En mægtig sjov og speciel oplevelse. 
Nu er vi gået omkuld på hotellet, godt mættet af mange gode oplevelser.
Og i morgen venter endnu en dejlig dag. 

Skolebrød

Et typisk stykke norsk bagværk som jeg elsker. Jeg køber det hver gang jeg er i Norge og denne gang er ingen undtagelse. Skolebrødet blev fortæret på en bænk i solskinnet på Aker Brygge.
Lækkert med lækkert på.

Ankomst Oslo

Så er vi ankommet til Oslo i det fineste vejr. Der er ca. 10 graders varme og en del vind. En hel del faktisk. Men jeg tror ikke det er så slemt på landjorden, men på øverste soldæk trak det tårer og håret fløj til alle sider.
Nu vil vi finde hotellet og så skal vi på sightseeing.

Verdens bedste morgenmad

Med verdens bedste udsigt.

fredag den 30. marts 2012

Skål!

Så er vi sgu gået i baren! Med Strawberry Daiquiri og liveband i pastelfarver... Jo jo!

Huhada...

Hvem Søren vil holde ferie i Hu(rg)hada? Og hvor ligger det mon? I Puhpadistan?

Så er vi ombord...

...på Oslobåden. Om en times tid sejler min mor og jeg den smukke tur op til Norge. Det er en tur vi har glædet os til længe og nu er det nu. Vi håber på at få en behagelig sejltur og et par gode dage i Oslo.

Smørtyv. Big time!

Mille har selv smurt sin riskiks med smør. Eller smør med riskiks, som hun retteligt kalder det. Ad!

Voldsom Volvo



Jeg har lige hørt denne i radioen og fik lyst til at dele den videre. Kan I huske den?
Det var altså god tv. Dengang. Jeg tror, at man vil blive skuffet i dag. Lidt ligesom med Rocky I. Der ser man jo faktisk en fem kilometers løbetur i sin fulde længde. Den går altså ikke i dag.
Nå, nyd videoen. Fuk!

Glimt fra (gårs)dagens oplevelser




Ja, jeg skvattede i søvn på sofaen, vågnede først efter midnat og fik altså ikke blogget i dag, øhh i går. Men nu poster jeg lige et indlæg fra sengen, inden jeg fortsætter en åbenbart tiltrængte søvn.
I dag sluttede min arbejdsdag med at jeg satte mail på autosvar: "Jeg er på ferie til og med mandag d. 09. april". Fedt.
Da jeg forlod Rådhuset, var børne-tvprogrammet Ramasjang Live ved at stille op på Rådhuspladsen. Vi så det senere i tv.
På vej hjem summede det af motorcykler, som var på vej for at åbne Bakken. Jeg bliver altid lidt misundelig. Jeg tror, at der er en biker-chick skjult i mig. Well, det blev bus 18 og Christiniacyklen der fik mig hjem.
I postkassen lå der et fint gættebrev, som vi overhovedet ikke kunne gætte afsenderen på!!! Så nu skylder vi et påskeæg ;-).
Da vejret var fint, aflyste vi det sunde, hjemmelavede aftensmåltid, og gik i haven. Her arbejdede vi et par timer og hentede derefter pizzaer. Joh, nu er mutter gået på ferie. Og i morgen (i dag) bliver det meget værre, der forlader jeg landet sammen med min mor. Sweet!

onsdag den 28. marts 2012

Raggsokker udenfor sæson.

Så blev jeg endelig færdig med karrierens andet sæt raggsokker. Denne gang i sorte med kort skaft til mig selv. Det har taget en krig at få dem færdige. Primært fordi at jeg ikke har strikket på dem (!). Men med fuldtidsarbejde, småbørn og fritidsaktiviteter har tiden bare ikke været der. Lidt ærgeligt, for jeg elsker at strikke.
Men forleden fik jeg dem altså færdig, trods alt. Nu har jeg mit næste projekt på pindene, et par manchetter til en venindes sælskindsluffer. De er hyggelige at strikke og egentlig også et forholdsvist hurtigt projekt. Hvis man strikker på dem forstås.
Derefter venter endnu et projekt i en, for mig, ny strikketeknik. Spændende. Og godt, at det snart er ferie.
T-minus 2 days...

tirsdag den 27. marts 2012

Forår i luften

Det blev næsten 19 grader. Lækkert!

En smuk morgen. Dog med katte alle vegne...

Jeg vågnede her til morgen og kunne ikke strække mine ben, da Edda bredte sig ud over alle rimeligheders grænse i min fodende. Som man måske kan se (eller ikke), så er hårene ved at vokse ud på hendes mave igen. Vi var også ved at overveje en toupé.
Fenja blev, efter sigende, lukket ud ved 01.30 tiden. Hun blev lukket ind igen da jeg stod op kl. 05.30 og var superkælen og også lidt irriterende.
De smukke farver på himlen lover en flot dag og jeg synes, at meteorologerne lovede op til 19 (nitten) grader i dag.

mandag den 26. marts 2012

I sandhed mandag morgen

Efter en skøn weekend i sommerhus, hvor solen tog revanche om søndagen og hvor vi brugte hele dagen i haven, har mandagen nu ramt os med fuld kraft.
Vi vågner til en kulsort morgen (qua sommertiden) og skutter os, da det er koldt. Efter noget tid opdager vi, at der ikke er varme på radiatorerne. Det får det til at løbe os koldt ned af ryggen(!), da fyret med jævne mellemrum har det med at gøre opmærksom på sig selv. Så går det op for os, at vi ikke har fået stillet fyrets timer om til sommertid og at det derfor stadig er på natsænkning. Pyh!
Ungerne er svære at få op og Mille er i det hele taget ret gnaven og får et regulært hysterisk anfald, da vi beder hende om at tage rene underbukser på (wtf?).
Rasmus opdager, at han formentlig har glemt sin ene mobiltelefon i sommerhuset. Han ved det dog ikke med sikkerhed, hvilket gør det til en for nederen tur at køre derop. Tænk, hvis den ikke er der!
Det hele kulminerer med, at Christiniacyklen er punkteret igen. På baghjulet! Det smadrer bare al logistik.
Men nu sidder jeg i bussen, godt forsinket, på vej til job. Gudskelov for flextid.
Jeg satser på, at dette blogindlæg, heavymetal i ørene, dybe vejrtrækninger og en kop stærk kommunekaffe har en terapeutisk virkning, således at resten af dagen bliver god.

søndag den 25. marts 2012

Ny sofa






I går fik vi vores længe ventede nye sofa til sommerhuset. Fragtmændene havde annonceret deres ankomst mellem kl. 11 og 14 og kl. 11.05 var de her.
Så var det bare om at få pakket vidunderet ud og få samlet den. Heldigvis skulle sofaens to dele bare samles med fire skruer og have monteret otte ben. Så det klarede vi uden de store skærmydsler.
Og nu står den der og vi er vilde med den!
Jeg fik forøvrigt syet nogle pudebetræk af det stof jeg havde købt i IKEA. De pryder nu den nye sofa sammen med hjortepuderne og faster Esthers gamle tæppe. Jeg elsker kombinationen af nyt og gammelt, købt og hjemmelavet.

lørdag den 24. marts 2012

Hvor blev solen af?

Jeg synes ellers at meteorologerne have lovet fint vejr i dag. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle have haft tilbragt hele dagen i haven og lavet hotdogs på grill. Sådan gik det ikke, for det var koldt og diset stort set hele dagen.
Sidst på eftermiddagen fik vi dog et nanoglimt af solen inden en ny ladning havgus kom ind fra fjorden.
Vi gik en aftentur i kvarteret, med lommelygter og det hele. Det var simpelthen så stille i området, når Mille altså ikke råbte op. "Prøv at høre, hvor stille her er, der er slet ingen biler og toge" sagde Rasmus. "Jo" svarede Mille "her er da tåge".
Doooohhhh!

Segway...

...er navnet på disse mærkelige køretøjer, som man af og til ser i det københavnske bymiljø.
Torsdagens firmaarrangement gik til P-kælderen på Israels Plads lige ved siden af H. C. Ørsteds Parken, umiddelbart et lidt underligt sted at søge underholdning!
I P-kælderens nederste niveau -3 var der linet op til undervisning og efterfølgende kørsel på disse Segways.
Det er et mærkeligt eldrevet køretøj, hvor man styrer ved at læne sig frem, bagud og til siden.
Efter lidt tilvænning lykkedes det for alle at gennemkøre en bane og tilmed at ramme den formidable topfart på 20 km/t.
Det var god underholdning.
I virkelighedens verden ses disse køretøjer oftest, når udenlandske krydstogtsgæster drøner rundt i København på en lang række med deres medbragte Segways.
Efterfølgende spiste vi dejlig mad på en restaurant på Gråbrødre Torv.
Jeg nappede i øvrigt regningen på kr. 7.700,-, men jeg regner dog med at bilaget bliver godkendt på mandag!

Sommerhusmenu

I dag hotdogs, i morgen hjemmelavede calzoner.
Fast food, slow made.

Skøre kugler!

Hvor har de det mon fra?

fredag den 23. marts 2012

Den sidste køretur

Så ved man, at man er på Fredriksberg...

torsdag den 22. marts 2012

Firmaarrangement

En gang om året er der Generalforsamling i Personaleforeningen i firmaet.
Efter de traditionelle vedtagelser og klap er jeg nu på ind til byen, hvor dagens arrangement foregår. Mere om det senere.
Trafikken af pendlere er i øvrigt formentligt mest i den anden retning!

Lakridskys

I går eftermiddags forsøgte jeg mig med at lave marengskys med lakrids efter denne opskrift:
http://www.thefoodclub.dk/kys/
Jeg havde nogle æggehvider der skulle bruges, noget flormelis fra skuffen og så noget af Johan Bülows lakridssirup (den søde) og voila!
Jeg synes, at de blev vellykket og resten af familien har også taget godt i mod dem.
Pigerne smagte en her tidligt i morges. Så kom Mille lidt efter og spurgte: "Må jeg få et kys?" Jeg svarede, at hun måtte vente til efter morgenmaden, hvorefter hun grinede og lavede en trutmund. Det var et rigtigt kys hun mente. Den hoppede jeg på to gange.
Men jeg fik nu det sidste grin, da hun senere spurgte om et kys (kagen) og jeg rakte trutmunden frem. Hæ hæ. Sådan har vi det så sjovt.
Vi har også en ting med ræv og røv. Hvis de siger ræv "skælder" vi ud og siger, at de ikke må sige ræv. Næ nej, det er en røv der render rundt ude i skoven. En rød røv.
Jeg kan godt se på legekammeraterne, at vi vist har en speciel humor hjemme hos os. Sjovt nok, er vi meget populære at komme hjem til.

onsdag den 21. marts 2012

Sød musik i storbyen

De første mange dage, da jeg stod af bussen ved Rådhuset undrede jeg mig over en sagte klinglen. Jeg kunne ikke umiddelbart se noget og gik videre. Men det var samme sted hver dag, og til sidst fik min nysgerrighed overtaget. Det viser sig, at en eller anden romantisk sjæl har hængt et lille vindspil op i et træ på hjørnet af Allégade og Gammel Kongevej. Det hænger nok fire meter oppe, lige i højde med en lejlighed på 1. sal. Mon ikke vindspillets ejer bor derinde?

De ligger der endnu...

Under skrivebordet!
Mille har sovet der i to nætter i streg nu og Maja har proklameret, at nu er det hendes tur!
Gad vide hvad der så sjovt ved at ligge krøllet sammen ved siden af papirkurven og routeren?
Måske skulle man selv prøve...

mandag den 19. marts 2012

Hvordan en sofa bliver til en kaffemaskine

For et godt stykke tid siden gik vores sommerhus-kaffemaskine i stykker. Indtil i dag har vi klaret os med en gammeldaws tragt, men meningen har hele tiden været at vi skulle have en ny maskine.
Vi er imidlertid blevet så glade for vores Nespresso Pixie kaffebrygger, at vi også vil ha' sådan en i sommerhuset.
Rasmus og en del af hans kolleger fik jo en Nespresso Pixie i julegave og sørme om der ikke var én, der aldrig havde fået brugt sin, endsige pakket den ud. Den kunne vi købe (og har købt) for 600 kr. Nøjagtigt samme beløb som vi fik for vores gamle sofa i sommerhuset. Så det passede jo fint.
På lørdag får vi forresten leveret vores nye sofa, det bliver spændende.

søndag den 18. marts 2012

Bornholm, Bornholm, Bornholm...

... Du' den dejligste ferieø!
Vi holder omtrent hver sommer en uges ferie sammen med min mor. Vi har i årenes løb bl.a. været på Læsø, Bornholm, Sydfyn og Midtjylland.
Her i weekenden gik snakken om dette års ferie, som vi vil tilbringe sammen i uge 30. Vi havde talt om at flyve sydpå, men dels er vi for nærige til at give 20000-30000 kr for en uge og dels vil vi egentlig hellere holde ferie herhjemme.
Vi kom til at tale om vores dejlige ferie til Bornholm i 2008, hvor vi havde lejet et privat sommerhus ved Dueodde (af Hr. Vilmer Jensen). Jeg tjekkede på Nettet og sjovt nok var den eneste uge huset var ledigt i højsæsonen, uge 30. Så det bookede vi sgu og kan nu se frem til en skøn ferie på Solskinsøen.
Så må vi se, om vi atter tager en tur i tårnet på Rytterknægten ligesom på billedet taget i 2008.

Svømmestævne


I dag har pigerne været til svømmestævne i deres svømmeklub. Maja har prøvet det to gange før, mens det er Milles debut. Hun har godt nok været noget vragvillig op til, men da dagen endelig oprandt, var hun supersej og nød det tilmed. Det er Mille i en nøddeskal!
Begge piger klarede det så flot og selvom det ikke drejer sig om placeringer, kan de prale med hhv. en 1. plads (Maja i heat 5) og en 2. plads (Mille i heat 3.)

BRIO

Endnu en herlig klassiker. Godt nok med fjernbetjente tog med lys og lyd. Men alligevel.

LEGO

Verdens bedste legetøj. For både børn og voksne.
Det er dejligt at se, at klassikerne stadig fænger og ikke er blevet helt udkonkurreret af Nintendo, Wii, iPad og Disney Channel.

lørdag den 17. marts 2012

Koncerthuset

I dag har min mor og jeg overværet en klassisk koncert med DRs Symfoniorkester i Koncerthusets studie 1. Det er ikke lige vores favoritgenre og billetterne havde jeg da også fået foræret via min frivillige medvirken i DR Dialogforum.
Men det er altid en stor oplevelse at være i Koncerthuset og man må sige, at man ikke kan opleve sin første klassiske koncert et smukkere sted.