onsdag den 14. marts 2012

Gået under bordet

Her til aften havde Maja bygget sig en fin hule under skrivebordet. Hun må have hygget sig gevaldigt derinde, for hun spørger mig om hun må sove der. Jeg er sikker på, at hun regner med et nej, så hun bliver glad og overrasket over at få et ja.
Vi finder dyner og tæpper frem og jeg regner egentlig med, at hun hurtigt fortryder. Men nej, hun snorksover under bordet.
Mille følte sig noget forbigået indtil jeg foreslog, at hun jo så kunne sove i overkøjen i nat. Der voksede hun lige fem cm!
Vi er i det hele taget begyndt at overveje vores nej'er. Man skal ikke partout sige nej, bare fordi forespørgslen måske er lidt aparte.
Og der er vel egentlig ingen argumenter for, ikke at give lov til at lade nogen sove under skrivebordet. Er der?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar