onsdag den 21. marts 2012

Sød musik i storbyen

De første mange dage, da jeg stod af bussen ved Rådhuset undrede jeg mig over en sagte klinglen. Jeg kunne ikke umiddelbart se noget og gik videre. Men det var samme sted hver dag, og til sidst fik min nysgerrighed overtaget. Det viser sig, at en eller anden romantisk sjæl har hængt et lille vindspil op i et træ på hjørnet af Allégade og Gammel Kongevej. Det hænger nok fire meter oppe, lige i højde med en lejlighed på 1. sal. Mon ikke vindspillets ejer bor derinde?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar