lørdag den 24. marts 2012

Segway...

...er navnet på disse mærkelige køretøjer, som man af og til ser i det københavnske bymiljø.
Torsdagens firmaarrangement gik til P-kælderen på Israels Plads lige ved siden af H. C. Ørsteds Parken, umiddelbart et lidt underligt sted at søge underholdning!
I P-kælderens nederste niveau -3 var der linet op til undervisning og efterfølgende kørsel på disse Segways.
Det er et mærkeligt eldrevet køretøj, hvor man styrer ved at læne sig frem, bagud og til siden.
Efter lidt tilvænning lykkedes det for alle at gennemkøre en bane og tilmed at ramme den formidable topfart på 20 km/t.
Det var god underholdning.
I virkelighedens verden ses disse køretøjer oftest, når udenlandske krydstogtsgæster drøner rundt i København på en lang række med deres medbragte Segways.
Efterfølgende spiste vi dejlig mad på en restaurant på Gråbrødre Torv.
Jeg nappede i øvrigt regningen på kr. 7.700,-, men jeg regner dog med at bilaget bliver godkendt på mandag!

1 kommentar:

  1. Hej Rasmus
    Tak for den fine anmeldelse, jeg håber I kommer igen en anden dag til en af vores andre Segway arrangementer.
    Venlig Hilsen
    Thoams Sunke
    www.lejensegway.dk

    SvarSlet