mandag den 9. april 2012

Rav fra storebæltskysten

Efter en dejlig lørdag hos Anni og John i Korsør gik turen søndag til mine forældre.
Der var stor påskefrokost med deltagelse af min søster, hendes mand og to børn. Bente og Mogens fra Dianalund (min forældres venner gennem en menneskealder), min svigermor og naturligvis også os 4.
Der var en masse dejlig mad og drikke og rigtig god hygge.
Efter en veloverstået frokost gik vi alle en tur til stranden, hvor solen ikke just varmede og vinden var pivkold!
Hele selskabet gik hurtigt hjemad mens Sus, Maja og jeg fortsatte et stykke alene.
Sus fandt straks et lille stykke rav og så gik der totalt klondike i os. Ravfeberen ramte os, og vi skulle liiige finde et stykke mere.
Maja fandt et pænt stykke som kun i størrelse blev overgået af det store stykke Sus fandt i tangen ved at rode med en pind.
Personligt fandt jeg 2 små stykker, men det er jo også flot...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar