tirsdag den 10. april 2012

Sushi-debut

I dag har jeg og to kollegaer været ude for at spise sushi. Det kom sig af, at en af os er helt vild med det, mens to af os aldrig har smagt det.
Så vi tog på Sticks n' Sushi på Gl. Kongevej for at prøve det af. Marianne tog en hardcore sushimenu, mens debutanterne Ulla og jeg tog en blandet menu med både sushi og sticks. Menuen hed ganske passende "Blandede følelser".
Og hvad syntes jeg så? Joh, nu er det da afmystificeret og det er en meget gennemført oplevelse også takket været omgivelserne og personalet.
Meeen, jeg er nu nok mere en Stick-chick end en Sushi-tøs. Det er nok noget med, at jeg ikke helt forstår hvorfor det skal være råt. Vi har jo erhvervet os ild. Lidt ligesom at jeg ikke forstår nudister. Hvad skader en lille badebuks?
Men der kan jo, som bekendt, skrives bøger om det jeg ikke forstår (citat Rasmus Bo Johansen, ægtefælle).

1 kommentar:

  1. Jeg håber det er Singha øl der er i glasset? ;)
    Det smager i hvert fald super godt sammen med sushi ris og "normal" sushi selvfølgelig.

    Mmm bliver helt sulten nu :-)

    SvarSlet