tirsdag den 1. maj 2012

Linie 3

Så er jeg på vej hjem i linie 18 efter at have set Linie 3 sammen med min mor i Falconersalen på Frederiksberg. Hun er netop steget af på Valby St. for at fange et tog hjem til Korsør.
Det var forøvrigt hende der nævnte, at hun godt kunne tænke sig at se Linie 3. Og Hansi Hinterseer.
Og så blev det altså Linie 3!!!
Jeg har mange gode erindringer fra min barndom om Linie 3, som vi hørte til hudløshed på en skrammet lp. De var pivsjove. Hvem husker ikke "Uffe Elle-bælle-mand din blærerøv, hva' der nu gal'". Og Anders' manglende S på Evergreen(s). Og naturligvis Prebens version af Dronningen. De to sidstnævnte fik vi også i dag.
De er bestemt stadig sjove, men showet har nu et langt mere musikalsk islæt end jeg husker. Ikke at det gør noget, for de er både gode sangere og musikere.
Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse som afslutning på en rigtig dejlig dag.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar