onsdag den 16. maj 2012

Magtesløshed

Selv om Mille dagligt har ytret, at det går godt på fritten, så er det i dag gået op for os, at det ingenlunde passer. Hun er bare tapper og siger hvad hendes forældre gerne vil høre.
En forældre til en af Majas klassekammerater var på besøg i hendes klasse i går fra kl. 08 - 09.30. I det tidsrum havde Mille stået udenfor vinduet en time (EN TIME!) og kigget ind på storesøster. Begge var blevet kede af det. Desuden fortalte Mille Rasmus i morges, at hun "græder inde i hovedet".
Det er simpelthen ikke til at bære og det gør ondt i hjertet. Og så bliver jeg sgu også gal. Hvorfor fan*** kan de ikke tage lidt bedre hånd om de børn, der kommer fra udenfor skoledistriktet og derfor ikke kender et øje? Hvorfor bliver en unge på 5 år ikke savnet efter at have stået i en busk en time? Hvorfor har man ikke lært af sidste år erfaringer med Maja, der græd i tre måneder?
Jeg har nu forlangt et møde med den daglige leder. Jeg vil have svar på mine spørgsmål og det SKAL blive bedre. Ellers må jeg blive hjemmegående (hus)mor.
Jeg hader de her børneopbevaringsfabrikker, der bliver betjent af 17 årige vikarer uden engagement. En fordom? Det tror jeg ikke. Det er Milles dagligdag p.t. og jeg finder mig ikke i det mere. Basta!

2 kommentarer:

  1. Ja det holder simpelhen ikke. Har kigget på deres hjemmeside som er fyldt med fine ord og målsætninger som de langt fra lever op til.

    SvarSlet
  2. Nej det er bestemt ikke i orden! Jeg talte med Mille i dag, som også fortalte mig, at "hun græder inde i hovedet". Det lyder lidt som om, at hun kun venter på, at Maja har "fri for skole". Som Mille siger:" Så kommer Maja og henter mig. Men jeg ved ikke helt hvornår". Godt du får dem i tale deroppe Sus. Håber at de tager det til sig og bliver mere opmærksomme!

    SvarSlet