lørdag den 30. juni 2012
Familie-fod-foto
Jeg fik den glimrende idé (synes jeg selv) at tage et familie-fod-foto. Det var lidt af en udfordring at få otte fødder linet op. Vi lå praktisk talt i lag i underkøjen. Én var så utilfreds med fotografens koreografi, at vedkommende begyndte at tude. Jeg sir' ikke hvem.
Men fotoet blev da meget sjovt. Det er forøvrigt taget og redigeret med min mobiltelefon.
Seks timer i Oslo
Om lidt sejler færgen tilbage mod Danmark efter en god dag i Oslo.
Fuldt skib
fredag den 29. juni 2012
Ro i kahytten
Rasmus og jeg nød en kop kaffe (brygget på medbragt rejse-elkedel. De ska' sgu ikk' tjene på os!) og læsning i underkøjerne.
Men nu vil vi også gå til ro og se frem til luksus-morgenmaden i morgen.
Afgang mod Norge
Nu står den på afslapning og hygge, alt i mens vi nyder den fine udsigt.
Sommerfesten blev reddet!
"Sommer"fest
Nå, men i morgen bliver det vist hæderligt vejr. Også i Oslo, hvor vi kommer til at befinde os lørdag. Vi tager afsted med færgen i dag.
Tja, man burde jo ellers tage sydpå.
torsdag den 28. juni 2012
Fodbold og hækletøj. Og sovende mand
Nå men, JEG følger med. Mens jeg hækler altså.
Katte-idyl
Vi fik vores første kat Mimer i 1998, lige før vi flyttede til København. Han var en fin, sort og kælen bondegårdskat. Et par år efter fik vi Fenja, som vi købte på Inges Kattehjem. Hun har altid været sky og holder sig til dem hun kender godt. Da Fenni var et par år måtte vi desværre aflive Mims, da han var alvorligt syg og gentagne behandlinger havde tæret på ham. Han ligger forøvrigt begravet i sin kurv i Birthe og Torbens have. I foråret 2003 fik vi så Edda fra et privat hjem med masser af børn og killinger. Vi valgte den frækkeste. Det er hun stadig.
Fenja og Edda har aldrig været slyngveninder og sover f.eks. aldrig sammen. Jeg tror, at det skyldes Fenjas baggrund som gadekat. Men de har en indbyrdes overenskomst.
Fenja er i dag 11 år og Edda er ni år. De er en daglig glæde for os alle fire og vi nyder deres forskellighed. Vi håber, at vi får lov at beholde dem længe endnu.
onsdag den 27. juni 2012
And ved vand
I dag stod andemor og soignerede sig ved vandkunsten. Der var intet spor af Fatter. Måske er han gået på bar. Det er set før!
tirsdag den 26. juni 2012
Sommerhus tur/ retur
Vi ville dels sikre os, at varene var nået frem og dels få slæbt dem ind på grunden. Alt var fint, men kors hvor er sådan en dør tung!
Vores gamle dør i annekset kan ikke mere. Den er simpelthen gennemtæret. Jeg tror, at det skyldes, at der er enkeltglas i døren. Der kommer altid så meget kondens på ruden som ødelægger træet. Det gamle vindue har ligeledes enkeltglas og derfor udskifter vi også det.
Vi spiste aftensmad deroppe, fik ungerne i nattøjet og kørte så igen.
På vejen hjem holdt vi ind til siden ved den smukkeste kornmark, hvor røde valmuer og andre fine ukrudtsblomster pyntede den gyldne mark. Et meget smukt syn.
lørdag den 23. juni 2012
ØD
ØD står for Økosamfundet Dyssekilde og her er vi p.t. Selv om det virkede utopisk tidligere blev det fint fint vejr og teltet er slået op.
Vi har fået god mad og drikke, været til bål med midsommersang og det hele. Nu står den på drinks og kaffe og kager. En af kagerne er med ekstra krydderi. Hvis I forstår hvad jeg mener...
Og jo, vi har smagt den. Den smagte godt. Fnis, hø hø, hahahaa!
Verdens bedste småkager
Børnene skal passes hos min far og så drager vi til Nordsjælland med telt, småkager og gin & tonic under armen. Det bliver spændende, for min kusine bor i Økosamfundet Dyssekilde. Mon ikke det er et noget andet miljø end en halvsøvnig villavej i Storkøbenhavn? Det får vi snart at se.
Her er forøvrigt opskriften på småkagerne:
Ca. 20 stk (lav dobbeltportion med det samme)
75 g blødt smør
100 g sukker (ca. 1¼ dl)
50 g brun farin (ca. ¾ dl)
1 æg
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
1 tsk vaniljesukker
½ tsk natron
½ tsk fint salt
100 g grofthakket mørk chokolade (ca. 50% kakao)
50 g hakkede mandler
Rør smør og sukker godt sammen. Rør farin og æg i. Bland hvedemel sammen med vaniljesukker, natron og salt og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade og mandler. Sæt med 2 teskeer dejen i toppe på en plade med bagepapir. Tryk dem lidt flade. Bag kagerne øverst i ovnen.
Bagetid: Ca. 15 min. ved 175°.
Opskriften er fra Karolines Køkken.
fredag den 22. juni 2012
Rengøring og rockmusik
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig det mindste om at gøre rent. Meeen, nu hjælper det alligevel lidt på det efter indkøb af nyt musikanlæg. Jeg fandt et gammelt Iron Maiden album via Spotify på iPaden og så kom højttalerene ellers på prøve. De skulle jo overdøve støvsugeren og helst også min skrålen med på "Can I play with madness". Nøj, det' godt. Og det er vist også godt, at jeg er alene hjemme.
Nu er hjemmet anstændigt (nok)/ jeg gider ikke mere, så nu slår jeg benene op med en kop kaffe og et strikketøj.
torsdag den 21. juni 2012
Mavedanseren Maja
Mere messe
Normalt vil jeg sige, at jeg har et stort markedskendskab, og kender de forskellige producenter ret godt.
Det er ikke tilfældet, når udstillingen ligger i Frankfurt og hedder Achema. Her er vel mere end 90 % af udstillerne ukendte for mig.
De ene ukendte firma efter andet popper op hele tiden. Der er så mange nicher og specialområder indenfor laboratorieudstyr at det er umuligt at bevare overblikket.
Jeg trængte lige til en pause og vejret/ temperaturen viser sig heldigvis fra den gode side, så jeg hviler fusserne udendørs.
Meningsløshed
I går hørte jeg godt i radioen, at der var trafikale problemer på Helsingør-motorvejen pga. en ulykke. Det er desværre ikke en usædvanlig melding, så jeg bed ikke videre mærke i den.
En 71-årig bedstemor og hendes 4-årig barnebarn kører på motorvejen mellem to lastbiler. Pludselig bremser den forankørende lastbilchauffør op foran personbilen. Personbilen bremser også, mens den bagvedkørende lastbil kører direkte op i personbilen som bliver kvast mellem de to lastbiler. Ulykken var så voldsom, at det tog mange timer at konstatere, at kvinden ikke var alene i bilen, men at der også var et barn.
Det er så forfærdeligt og jeg føler inderligt med de efterladte.
Jeg skriver ikke det her for at gøre nogen kede af det (jeg véd, at Rasmus næsten ikke kan rumme at høre om tragedier involverende børn). Men som jeg har nævnt et par gange, er det ret terapeutisk for mig at blogge og denne ulykke har berørt mig dybt.
Jeg glæder mig til at få fri fra job og give mine piger et kæmpe knus.
1. dag på messen
Jeg fik holdt et godt møde med en god leverandør, og fik set en masse nyheder.
Aftenen brugte vi i Frankfurts gamle bydel, hvor vi sad på en udendørs restaurant hele aftenen.
I dag har jeg to møder og så går turen tilbage til København i aften.
Det eneste malurt i bægeret er, at jeg går glip af 0. B.'s cirkusforestilling hjemme i Hvidovre. Det er jeg rigtig ked af.
En hektisk dag
Ydermere, så skal Maja optræde i en stort anlagt cirkusforestilling udført af 0-klasserne kl. 17. Derefter er der hygge og fællesspisning udendørs, hvor alle skal medbringe en ret. Gulp!
Så jeg bagte pølsehorn i går, som nu ligger i tasken og må med en tur på job. I Christiniacyklen ligger picnickurven med tæppe og service.
Ungerne må lide den tort at have en rekordlang dag på frit: 07.15-17.00. All time high :-(. Vi forventer først at være hjemme ved 20-tiden. Heldigvis er morgenen forløbet godt og ungerne var glade, da de blev afleveret. I morgen er det heldigvis fridag for mit vedkommende og kort dag for ungerne.
En dag som i dag sætter jeg ekstra meget pris på min organisatoriske sans. Jeg må dog indrømme, at jeg har haft sved på panden her til morgen og nyder nu mine 20 minutters bustur med radio i ørene og skrivning af terapeutisk blogindlæg inden arbejdsdagen (den lønnede vel og mærke) begynder.
onsdag den 20. juni 2012
Omstillingsparathed...
I vores korte karriere med institutioner, frit og skole i kommunen, har der været SÅ mange ændringer:
-Da Maja gik i dagpleje, valgte man at splitte en velfungerende dagplejegruppe op, med masseflugt til følge. Herunder os.
-I pigernes børnehave valgte kommunen at indlede en kompliceret sammenlægningsproces med ikke én men to andre institutioner, med dyb forvirring til følge.
-Da Maja skulle starte skole sidste år, varslede man skolelukninger og ændrede skoledistrikter. Det blev senere skrottet pga. massive protester fra alle kanter.
-I år har man dog lukket to (andre) skoler med ændrede skoledistrikter til følge
-Pigernes fritidshjem er fornyligt blevet sammenlagt med et andet med uro og personaleflugt til følge.
-Og nu, ja nu laves Milles klassetrin om, således at hun ikke længere skal gå i 0.B (som vi ellers har talt om dagligt i 11/2 måned) men i 0.D!
Årsagen til dette fjerde spor er, at der ellers ville blive ca. 30 børn i hver klasse. Så på den måde er det vel godt nok. Men hvorfor fan*** kunne man ikke havde været lidt tidligere ude?
Kunne vi så ikke bare flytte kommune?
Joh, men jeg tænker at problemet er det samme alle steder i disse år. Desuden har vi boet her i 14 år og har bygget vores liv op her.
Kunne vi så ikke sende børnene på privatskole?
Jo, men det kunne jeg ærlig talt ikke drømme om. Dels er den eneste privatskole i området katolsk og jeg ønsker ikke mine unger præget i en bestemt religiøs retning.
Desuden er jeg af den overbevisning, at hvis alle ressourcestærke forældre (af midler og/eller forstand) flytter deres børn i privatskole, ja, så bliver den danske folkeskole undergravet med en skævvridning af de kommende generationer til følge.
Jeg er ikke kommunist, men dog en god (og tro) socialdemokrat, der er stolt af velfærdssamfundet, der tilbyder lige vilkår for alle.
Så jeg må i stedet lynkureres for min tryghedsnarkomani, lære at være super omstillingsparat samt bide tænderne sammen og tage de kampe der kræves.
Og endnu vigtigere, lære mine piger det samme.
Ankomst til Frankfurt
Der var kongeligt skær over flyveturen, da Dronningens lillesøster også skulle ud og luftes!
Tyskermaden er nu indtaget og vi skal rundt på udstillingen.
Afgang mod Frankfurt
Jeg er sammen med 5 kollegaer. Vi skal på udstilling/ messe.
Det er jo nok ikke en messe der interesserer så mange, da det handler om laboratorieudstyr, men jeg glæder mig!
tirsdag den 19. juni 2012
En kærlighedserklæring
Scenen er den, at vi befinder os i hver sin sofa. Rasmus ser fodbold mens jeg strikker og pludrer om løst og fast. Som en gammel bedstemor I know!
Anyways, så fortæller jeg, at en kollega i dag har annonceret, at han har fundet sig et nyt arbejde. Jeg fortæller endvidere, at jeg har sendt ham en mail, hvori jeg ønskede ham held og lykke og skrev, at han vil blive savnet.
Til det siger Rasmus: "Det var sødt af dig". Og videre: "Det er godt, at det er mig der har dig".
Jeg blev rigtig glad, for det var sgu en vaskeægte kærlighedserklæring. Lige midt i fodboldkampen.
Nu har jeg skrevet det ned her på bloggen. Så kan jeg læse det (op), når jeg er mindre populær.
PS: Jeg er også glad for, at det er mig, der har ham.
(Ellers ville han nok ligge i rendestenen kunne min svigerfar finde på at tilføje)
Et symbolfyldt smykke
Jeg har tilstræbt at få lavet et meget personligt smykke og det er lykkedes til fulde.
Smykket består at en glat sølvkugle/ perle med en diameter på ca. 2 cm, fyldt med symboler.
Kuglen er håndsmedet af omsmeltet sølv fra nogle smykker fra min ungdom, som jeg brugte meget engang, men ikke mere. En kugle er, for mig, et symbol på evighed. Der er intet start- og slutpunkt. Akkurat som vores vielsesringe.
I kuglen er der smedet et hjerte af guld fra en af faster Esthers gamle guldringe. Hjertet er jo et symbol som vi alle kender. Hjertet har en ru overflade som kontrast til det glatte sølv.
På modsatte side af hjertet er de tre diamanter indfattet på linje, som symbol på den del af stjernebilledet Orion, der kaldes Orions Bælte. Orion, og dermed Orions Bælte, er synligt på nattehimlen i Danmark om vinteren og har altid betydet noget særligt for mig. Hvorfor ved jeg ikke. Men sikkert er det, at jeg altid finder netop de stjerner på himlen, når det er muligt. Og det samme gør Rasmus og ungerne nu.
Desuden symboliserer diamanterne de tre stjerner i mit liv: min mand og mine to børn.
Slutteligt har jeg fået indgraveret seks vigtige datoer i kuglen:
081275 (Rasmus fødselsdato)
140276 (Min fødselsdato)
221197 (Datoen hvor vi mødte hinanden)
210505 (Vores bryllupsdato)
260805 (Majas fødselsdato)
201106 (Milles fødselsdato)
Begivenhederne på disse datoer har alle været altafgørende for den dejlige familie Rasmus og jeg har skabt sammen.
Så kuglen er kort sagt ét stort symbol, som er håndlavet specielt til mig. Jeg er meget glad for den og har allerede taget den i brug.
Jeg vil bære den i læder- eller silkesnor i farver valgt efter tøj eller temperament. Begge dele gør, at det sikkert ofte bliver sort.
mandag den 18. juni 2012
Så' der handlet!
Alle varene var der og mere til. De havde vedlagt en lille gave: en plade chokolade. De ved lige hvordan man smør' en husmor fra Hvidovre.
Om det er dyrt? Egentlig ikke. Det koster 39 kr at få bragt, tre kr pr emballage og så er enkelte varer måske en smule dyrere.
Men det er det værd, når man af og til ikke kan finde timer nok i døgnet.
Tjek det ud på www.nemlig.com