Meningsløshed

Jeg kan ikke finde et passende billede til dette blogindlæg, så derfor er der intet.

I går hørte jeg godt i radioen, at der var trafikale problemer på Helsingør-motorvejen pga. en ulykke. Det er desværre ikke en usædvanlig melding, så jeg bed ikke videre mærke i den.

Men her til morgen, da jeg som vanligt tjekkede overskrifterne på Politiken.dk, blev jeg lamslået over ulykkens grusomme karakter.
En 71-årig bedstemor og hendes 4-årig barnebarn kører på motorvejen mellem to lastbiler. Pludselig bremser den forankørende lastbilchauffør op foran personbilen. Personbilen bremser også,  mens den bagvedkørende lastbil kører direkte op i personbilen som bliver kvast mellem de to lastbiler. Ulykken var så voldsom, at det tog mange timer at konstatere, at kvinden ikke var alene i bilen, men at der også var et barn.
Det er så forfærdeligt og jeg føler inderligt med de efterladte.

Jeg skriver ikke det her for at gøre nogen kede af det (jeg véd, at Rasmus næsten ikke kan rumme at høre om tragedier involverende børn). Men som jeg har nævnt et par gange, er det ret terapeutisk for mig at blogge og denne ulykke har berørt mig dybt.

Desuden sætter det tingene lidt i perspektiv for mig. Pludselig bliver det ret ligegyldigt om Mille skal gå i 0.D i stedet for 0.B. Den lille barn fra ulykken kommer aldrig til at gå i 0-klasse.

Jeg glæder mig til at få fri fra job og give mine piger et kæmpe knus.