onsdag den 20. juni 2012

Omstillingsparathed...

... er en egenskab du SKAl besidde som forælder til småbørn i dagens Danmark.
I vores korte karriere med institutioner, frit og skole i kommunen, har der været SÅ mange ændringer:

-Da Maja gik i dagpleje, valgte man at splitte en velfungerende dagplejegruppe op, med masseflugt til følge. Herunder os.

-I pigernes børnehave valgte kommunen at indlede en kompliceret sammenlægningsproces med ikke én men to andre institutioner, med dyb forvirring til følge.

-Da Maja skulle starte skole sidste år, varslede man skolelukninger og ændrede skoledistrikter. Det blev senere skrottet pga. massive protester fra alle kanter.

-I år har man dog lukket to (andre) skoler med ændrede skoledistrikter til følge

-Pigernes fritidshjem er fornyligt blevet sammenlagt med et andet med uro og personaleflugt til følge.

-Og nu, ja nu laves Milles klassetrin om, således at hun ikke længere skal gå i 0.B (som vi ellers har talt om dagligt i 11/2 måned) men i 0.D!

Årsagen til dette fjerde spor er, at der ellers ville blive ca. 30 børn i hver klasse. Så på den måde er det vel godt nok. Men hvorfor fan*** kunne man ikke havde været lidt tidligere ude?

Kunne vi så ikke bare flytte kommune?
Joh, men jeg tænker at problemet er det samme alle steder i disse år. Desuden har vi boet her i 14 år og har bygget vores liv op her.

Kunne vi så ikke sende børnene på privatskole?
Jo, men det kunne jeg ærlig talt ikke drømme om. Dels er den eneste privatskole i området katolsk og jeg ønsker ikke mine unger præget i en bestemt religiøs retning.
Desuden er jeg af den overbevisning, at hvis alle ressourcestærke forældre (af midler og/eller forstand) flytter deres børn i privatskole, ja, så bliver den danske folkeskole undergravet med en skævvridning af de kommende generationer til følge.
Jeg er ikke kommunist, men dog en god (og tro) socialdemokrat, der er stolt af velfærdssamfundet, der tilbyder lige vilkår for alle.

Så jeg må i stedet lynkureres for min tryghedsnarkomani, lære at være super omstillingsparat samt bide tænderne sammen og tage de kampe der kræves.
Og endnu vigtigere, lære mine piger det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar