søndag den 3. juni 2012

Sørgelig søndag

Som ellers startede så fint. Vi har været i Valbyparken sammen med børn, forældre og søskende fra Majas klasse. Vi hyggede os rigtig meget med medbragt mad og kager, leg og rundbold.
Da vi kommer hjem, var der tydeligevis noget galt inde hos vores nabo/ sambo. Desværre viste det sig, at hun ganske kort tid forinden er fundet død. Hun bliver afhentet af ambulancen og politiet kommer også. Alle er meget chokerede, inklusiv os naturligvis.
Vi fortæller børnene hvad der er sket og de tager det pænt. Maja reagerer ved at tegne en fin tegning af et smukt gravsted og med flag på halv. Mille spørger til huset derinde, hvem der så skal bo der.
Tja, det ved vi jo ikke. Og i det hele taget ved vi ikke hvordan det kommer til at foregå, når nu det er en ideel anpart, som det jo er.
Sådan er det ofte ved dødsfald, man bliver bombarderet med praktikaliteter fra første sekund.
Vi kunne ikke have ønsket os en bedre nabo. Det bliver svært at forestille sig en anden derinde.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar