torsdag den 7. juni 2012

Tak til Metallica





For den FEDESTE koncert!
Pigerne satte vi af i Slagelse hos Birthe og Torben og så kørte vi mod Horsens. Vi var så heldige at have fået lov at låne en parkeringsplads i Horsens Centrum af en af Rasmus' kollegaers forældre, der bor i byen. Herfra tog det 20 min. at gå til koncertpladsen ved det gamle statsfængsel. Vi var ikke de eneste der skulle den vej, kan jeg afsløre. Det var morsomt, at se så mange sortklædte mennesker på vej samme sted hen gennem en østjysk by en onsdag aften.
Vi ankom til koncertpladsen omkring kl. 18.30 og fik stillet sult og tørst og gik derefter stille og roligt fremad. Det resulterede i en plads lige midt foran scenen ca. 10 meter fra yderste scenekant, hvorfra James, Kirk og Robert ofte gik ud og spillede.
De spillede samtlige numre fra The Black Album, samt nogle ældre numre. Et supershow og et super liveband! Og vejret holdt tørt, på trods af vejrudsigter om det modsatte. Vi fik mere øl end regn i håret. Der er altid nogle, der synes det er sjovt at kaste med øl. Personligt valgte vi at drikke vores.
Turen hjem gik glat. Rasmus kunne nogle smutveje og kl. 02.10 var vi tilbage i Slagelse efter den fedeste koncertoplevelse i mange, mange år!
Og nu, Enter Sandman!

Update: Set-listen fra koncerten:

1. Hit the Lights
2. Master of Puppets
3. The Shortest Straw
4. For Whom the Bell Tolls
5. Hell and Back
6. The Struggle Within
7. My Friend of Misery
8. The God That Failed
9. Of Wolf & Man
10. Nothing Else Matters
11. Through the Never
12. Don't Tread On Me
13. Wherever I May Roam
14. The Unforgiven
15. Holier Than Thou
16. Sad But True
17. Enter Sandman
Ekstranumre:
18. Blackened
19. One
20. Seek & Destroy

1 kommentar:

  1. Rigtig fed koncert, men det var hårdt at møde på arbejde i morges. Ærgeligt at vi ikke lige fik set hinanden. Måske til næste koncert?

    SvarSlet