onsdag den 11. juli 2012

Aftentur

Efter at have nydt maden på Sticks n' Sushi besluttede vi os for at gå en aftentur i det milde og lune vejr. Vi parkerede i Amaliegade og gik ned af Larsens Plads til Amaliehaven. Her lå den imponerende luksusyacht Samar. Den er så stor, at der er parkeret en tilhørende helikopter på dækket!
Efter at have drømt om en sejltur i særklasse gik vi op til en af vores yndlingssteder i København, Gefionspringvandet. Det er et smukt springvand fra 1908, der viser den nordiske gudinde Gefion med sine forvandlede sønner, der pløjer Sjælland ud af Sverige og efterlod søen Mäleren.
Derefter gik vi et smut på Kastellet, hvor jeg havde fået øje på den sødeste svanefamilie. Rasmus gik modstræbende med, dyreunger har vist ikke samme tiltrækning på mænd.
Vi har haft et par skønne dage som kærester uden børn, men nu glæder vi os til at få vores tøser hjem i eftermiddag!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar