I dag har været en rigtig strand-dag. Arnager Strand i formiddags og Dueodde her til eftermiddag. Vi var heldige med at finde en parkeringsplads tæt på ishuset og vi startede da også med en is. Det gav energi til at tage de 196 trin op i Nordeuropas højeste fyr, Dueodde fyr.
Derefter gik turen gennem klitterne til stranden med det fineste, hvide sand. Vi var ikke alene på stranden kan jeg afsløre, men heldigvis er der god plads til alle.
Vi fik badet, daset og leget med sand.
Efter en handletur i Snogebæk, går turen nu hjem til sommerhuset, hvor aftensmaden skal tilberedes og derefter nydes.
Derefter bliver det nok til en gang synkron-nikning foran tv'et.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar