torsdag den 5. juli 2012

En skøn aften

Lige som jeg skulle til at skrive dette ellers lalleglade indlæg, flippede ungerne ud på hinanden og kastede sand på hinanden mens de hylede op.

Men bortset fra det, har det været en vidunderlig eftermiddag og aften. Vi spiste aftensmad på terrassen og har været ude siden. Der er blevet leget og spillet fodbold, vi har haft bål og hentet is hos isbilen. Vi har hørt skøn musik på anlægget (beklager naboer, men vi har haft hverdags-fest) og jeg har hæklet siddende ved bålet. Som jeg skrev i går, er det er ren lykke at have en have. Og ikke mindst en skøn familie at nyde den med.
Og så gør det ikke noget med lidt sand i håret...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar