fredag den 27. juli 2012

Tour de Bornholm





































I dag har vi virkelig været omkring. Vi startede ud med at tage en tur i Paradisbakkerne i Almindingen for at rokke med Rokkestenen. Det lykkedes sørme.
Derefter kørte vi til Østerlars, hvor vi besøgte rundkirken, som er den største af øens fire rundkirker. Så gik turen til Baltic Sea Glass, hvor vi så to glaspustere fremstille smukke drikkeglas. Derefter spiste vi frokost med flot udsigt til Østersøen.
Vi kørte den korte tur til Helligdomsklipperne, hvor vi tog turen ned af de mange trapper for at se klipperne på nært hold. Pigerne, Birgitte og Rasmus tog også turen ind i Sorte Gryde.
Efter en velfortjent is kørte vi til Hammer Havn, hvor vi tog en turbåd ud på bølgen blå. Her sejlede vi ind i Våde Ovn og så nærmere på Kamelhovederne og fuglefjeldet. Og Skipper kunne også en røverhistorie eller to. Så gik turen til Madsebakke, hvor vi fik set de fine helleristninger fra bronzealderen. Og midt i det hele lå der sørme en mand, som blev tatoveret!
Turen sluttede i Døndalen, hvor vi fik set Danmarks største vandfald. Og vist var det fint, men når man har set de store fosser i Norge er man ikke let at imponere.
Vi har virkelig fået set noget i dag og det mærkes da også nu, hvor vi har ramt sofaen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar