Vi har jo i et stykke tid haft gang i et hemmeligt projekt i sommerhuset. Nemlig en hems til tøserne. Vi bildte dem ind, at vi bare skulle have et loft over køkkenet. Først i tirsdags, da John og Anni kom for at lægge sidste hånd på værket, blev overraskelsen afsløret. De blev simpelthen så glade!
John fik lavet en midlertidig stige i et snuptag og så flyttede de ellers ind.
I dag fik jeg monteret en lampe deroppe og pigerne har fået lovning på, at må sove deroppe i nærmeste fremtid. For det kan nemlig godt lade sig gøre for små to unger.
Faktisk kan vi nu, med hemsen og sovesofaen, undlade at opvarme annekset om vinteren og i stedet sove alle fire i huset. Det bliver hyggeligt.
En stor tak til John, som har fået det til at ske. Og tak til min far og Rasmus som også har taget en tørn. Selv har jeg indgået i forsyningstroppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar