mandag den 27. august 2012

Livets rutschebane

I dag, da vi cyklede hjem fra skole, så vi en mand stå midt i en kommunal bøgehæk og tisse op ad et træ. Ved hans fødder stod den karakteristiske klirrende plasticpose. Han havde vist smagt på varene, for han følte i hvert fald behov for at støtte panden på træet under akten.
Sikke en Sølleper tænke jeg. Da vi kom lidt nærmere, kunne jeg se, at det ikke var hvem som helst. Nej, det var en engang danmarksberømt, for ikke at sige verdensberømt, sportsmand som tilmed er i Hall of Fame. Han må have tjent millioner i sin tid.
Han er stadig kendt her i byen og vi møder ham af og til i Netto, hvor han henter forsyninger. Han er altid glad og venlig og jeg tror, at han, til trods for hans åbenlyse alkoholproblem, har det godt. 
Mødet med ham minder mig altid om, at livet er uforudsigeligt og er fyldt med høj- og lavpunkter. Den ene dag kan du være på den grønne gren og den næste i rendestenen.
Tricket er dette:

Husk at glemme bagateller
Husk at nemme hvad det gælder
Husk at elske, mens du tør det
Husk at leve, mens du gør det

(Piet Hein)
             
Det er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre sandt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar