torsdag den 6. september 2012

Et særsyn


I morges tog jeg bussen på arbejde, da jeg skal videre i DR-byen i eftermiddag. Derfor kom jeg fra en anden retning end når jeg cykler. Det gjorde, at jeg var heldig at nå at se det F16 fly som har stået på Frederiksberg Rådhusplads siden i går, hvor det var med til at markere den officielle flagdag for krigsveteraner.
Det er altså et imponerende stykke krigsmateriel og morsomt at se det i så uvante omgivelser. For et par uger siden så vi hele ni af slagsen der fløj i formation over København som et led i markeringen af Flyvevåbnets 100 års jubilæum. Det var ikke mindre imponerende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar