torsdag den 6. september 2012

Svømning




I går var det svømmedag.
Det er nødvendigvis ikke noget der udløser jubel hos hverken børn eller voksne hjemme hos os.
For børnene er det hårdt at være små i det store bassin. For os voksne er det mere fugtigheden, varmen, praktik og logistik, der lægger en dæmper på entusiasmen.
Når vi så først er kommet afsted er det nu altid ret hyggeligt. Børnene møder en masse venner og veninder fra skole eller fra tiden i børnehave. Os voksne taler med de andre voksne og sidst men ikke mindst - børnene lærer at svømme.
Det er ubetinget os som forældre der har truffet det valg på børnenes vegne. Da Sus og jeg var børn var det vores forældre, der traf valget på vores vegne.
Pigerne klarede sig superfint i går og da vi glade kørte derfra, var der den flotteste regnbue.
Vi talte om den berømte krukke med guld, der er for enden af regnbuen, og den ville pigerne gerne finde. De dikterede vejen i retning af regnbuen og jeg kørte bilen. Misandten om regnbuen desværre ikke kom meget nærmere på trods de kørte kilometre. Ved havnen i Hvidovre måtte vi give op på jagten efter guld, da enden af regnbuen tydeligt nu befandt sig ude over vandet og endda næsten helt ude på Amager. Det var en sjov "skattejagt" for både mig og ungerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar