lørdag den 20. oktober 2012

En anderledes musikoplevelse

Min mor havde fået tilbudt billetter til en koncert med Dissing, Dissing og Las som spillede i Korsør i går. Hun spurgte, om Rasmus og jeg ville med. Selv om det ikke lige just er den musikgenre vi hører mest (p.t. er der Volbeat på anlægget i bilen), var jeg straks frisk. Jeg har også se dem spille før sammen med Povl (Dissing) i sommeren 2006 på Læsø.
Rasmus var dog mere skeptisk, men han gik med til det "af velgørenhed" som han sagde.
Men det viste sig at være en meget fin oplevelse. Jeg ved ikke helt, hvad genren hedder, men det er en slags viser tror jeg. Med finurlige, personlige tekster med ordspil som "at gå lige på et skråplan" og "nye skud på gamle stammer". De er desuden übermusikalske og som Rasmus hviskede til mig, var det fin musik.
Desuden er det ikke ret ofte, at man kan komme så tæt på udøvende kunstnere, der med glæde viser hvad de brænder for.
Det kunne mærkes.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar