fredag den 26. oktober 2012

Frostklar morgen

Så kom frosten. Her til morgen var temperaturen lige omkring de 0 grader da vi stod op. Da jeg en times tid senere cyklede til til stationen, var der den mest vidunderlige, frostklare himmel med en snarlig solopgang og endnu en rest af natten i form af enkelte stjerner. Jeg trådte også i en vandpyt og det knasede da, det nanotynde lag is gik i stykker.
Jeg elsker disse morgener. Det er så frisk og smuk og så minder det mig om mine skønne au pair år i Oslo, hvor vi i 1995/96 havde en rigtig hvid vinter (ligesom der var det år herhjemme).
Så jeg brokker mig ikke over at vi har fire årstider. Jeg håber, at vi får en rigtig vinter med sne og frost. Så glemmer jeg lige et øjeblik, at det også betyder sjap, snot og trafikale problemer.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar