onsdag den 31. oktober 2012

Halloween

I dag var der Halloweenfest i Majas klasse. Det var arrangeret af Rasmus og de andre gæve kontaktforældre. Festen blev holdt i skolesalen og alle medbragte en ret, som indgik i en fælles buffet. Efter spisningen skar vi græskarlygter og vi sluttede af med kaffe og kage. Vi havde medbragt ulækre edderkoppe-muffins.
Mange af ungerne var klædt ud. Mille var en svaneprinsesse (!) og Maja var en vampyr-skolepige (deraf bogen på billedet). Børnene løb rundt og legede på kryds og tværs med klassekammerater og søskende.
Det var en superhyggelig aften og opbakningen var overvældende. Kun én famile kom ikke, og de var lovligt undskyldt, da de var ude at rejse.
Vi glæder os allerede til næste arrangement.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar