mandag den 1. oktober 2012

Kreativ nødløsning


Mille og hendes kammerater er den første 0-klasse der har til huse i netop dét klasselokale. Det er sådan set fint nok, men der har vist sig nogle vanskeligheder. En del af børnene kan simpelthen ikke nå op til deres knager, hvor skiftetøj, regntøj, overtøj m.v. skal hænge. De er tydeligvis beregnet til større børn.
Men så flytter man da bare kangerne? Neeej da, det kan sørme ikke lade sig gøre. De er boltet fast ifølge pedellerne! Wtf?
Altså, med mindre skolen er bygget op omkring netop dén knagerække, kan jeg sgu ærlig talt ikke se problemet.
Eller, så hæng da endnu en knagerække op 15 cm under den anden! Men nej. Løsningen er, at de børn der ikke kan nå, skal spørge læreren om hjælp hver gang. Wtf? Så de børn, der i forvejen formentlig er meget bevidste om, at de ikke er så høje, skal mindes om det hver gang de skal ud og ind. For ikke at nævne, at de jo er nødt til at vente til læreren har tid. Det kniber fandme for mig at se pædagogikken i det!
"Det skal være løgn" tænkte Fru Johansen! Så jeg fandt en s-krog, noget kraftigt bomuldsnor samt nogle perler til bling bling og fremstillede hurtigt en knage-forlænger.
Den er nu bundet fast på den eksisterede knage og nu har Mille ingen problemer mere. Hun har desuden fået enormt med street credit for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar