søndag den 21. oktober 2012

Længe ventet weekend







Her i slutningen af efterårsferien var det Rasmus' og min tur til lidt alenetid. Rasmus tog en feriedag i fredags og så kørte vi ungerne til Slagelse, hvor de skulle tilbringe weekenden hos Birthe og Torben. Efter en dejlig frokost kørte vi ind til Slagelse for at shoppe. Aftensmaden reddede vi os hos Birgitte og så var vi jo til koncert.
Derefter kørte vi op til sommerhuset, hvor vi hurtigt fik fyret op i brændeovnen og redt sovesofaen (nu med topmadras).
Lørdag kørte vi traditionen tro til Roskilde. Her startede vi med at spise en lækker brunch og fortsatte så med at shoppe. Det var primært Rasmus, der fik handlet denne gang.
Aftensmaden lavede vi i sommerhuset og havde en hjemmeaften med film og Irish Coffee.
Her til morgen sov vi længe og sidst på formiddagen kørte vi hjem igen. Snart kommer ungerne også hjem og så starter hverdagen igen i morgen efter en dejlig ferie.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar