torsdag den 25. oktober 2012

Matka Helsinkiin!


Ifølge Google Translate skulle det gerne betyde noget i retningen af: "Turen går til Helsinki". Og det er lige hvad den gør, for jeg har netop bestilt en rejse til min mor og jeg i slutningen af marts næste år.
Hun og jeg rejser sammen ca. en gang hvert eller hvert andet år. I Påsken 2008 var vi i Paris, i September 2010 var vi i Reykjavik og i Påsken 2012 var vi i Oslo. Som det fremgår, tager vi primært til europæiske hovedstæder og denne gang er vores valg altså faldet på Helsinki.
Vi skal rejse med direkte fly t/r og bo fire dage (tre nætter) på et fire stjernet hotel i centrum inkl. morgenmad. Alt dette for lige under 2500 pr. næse. Det' billigt synes jeg.
Jeg har bestilt via Travellink, men vil ikke umiddelbart anbefale dem. De er sikkert udemærkede, hvis alt går glat med Internetbookningen. Men hvis ikke... Gudfaderbevares!!! Det er en laaaang historie, der omfatter telefonsamtaler med hhv. tre (forskellige) kundecentermedarbejdere fra Travellink og ditto fra min bank (altså seks forskellige personer i alt) samt én fra NETS (min banks betalingskortudbyder).
Den korte version er, at Travellink ikke ville acceptere hverken mit Visakort eller Dankort, selv om alt var i orden med dækning osv. Og banken kunne også bekræfte, at alt var fint og at problemet måtte ligge hos Travellink.
Der var overhovedet ingen vilje til løsning hos Travellink. Én af kundecentermedarbejderne foreslog mig tilmed at købe rejsen et andet sted. Hallo! Jeg har penge, som jeg vil bruge hos jer!
Således overladt til mig selv, forsøgte jeg i stedet at betale med Rasmus' Visakort (han var ikke meget for det, men måtte aflevere!). Det gik forbløffende nok glat igennem og rejsen er nu både bestilt og betalt. Måske er det bare mig, der har bad standing hos Travellink? Jeg har godt nok aldrig handlet der før... Og sikkert heller ikke igen.
Jeg er så uheldig i øjeblikket synes jeg. I går skulle jeg hente vores christiniacykel, som havde været til reperation siden fredag hos en lokal cykelsmed. Så havde de sgu smidt nøglen væk! Og de mere end antydede flere gange, at de nok aldrig havde fået den til at begynde med. Grrrrr...
Jeg vil blot fortælle, at jeg kørte derfra med en ny lås og to nøgler uden beregning. Og muligvis en bad standing...

Hov, det var ikke meningen, at det skulle ende med at blive et surt-opstød-indlæg, for det er da FOR FEDT at have en rejse til Helsinki i vente.
Jeg vil indrømme, at jeg i-n-t-e-t ved om byen, men det har jeg så sandelig tænkt mig at blive klogere på sammen med min søde mutter.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar