tirsdag den 2. oktober 2012

Slankekage???


Når man har en blog gennem Blogspot, har man mulighed for at se en masse statistik på trafikken på bloggen. Det er ikke fordi, at jeg kigger på det særlig tit, men det kan være meget sjovt.
Tænk sig, der er en stakkels person der er blevet ledt ind på vores side i sin søgen efter en slankekage. En slankekage! Dét kan man med garanti ikke finde hos mig.
Jeg tror slet ikke, at jeg forstår fidusen med slankekage. Er det så ikke bedre helt at droppe kagen og i stedet bage lækre knækbrød?
Jeg tror, at personen er kommet ind på vores side, fordi der i op til flere indlæg står ”… og dette er ikke en slankekage”.
Det er i øvrigt også påfaldende, at topscoreren drejer sig om biler. Hmm, den havde jeg ikke lige se komme.

PS: med titlen på dette indlæg, vil jeg sikkert lokke flere slankekage-lystne folk til. Muhahahaaa...
Drop kagen tøser, bag knækbrød i stedet! Eller drop slankedelen og bag romkugler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar