tirsdag den 23. oktober 2012

Varme vanter







I går aftes blev jeg færdig med mit seneste strikkeprojekt: et par uldvanter i norsk stil.
Vante nr. et, den højre, voldte mig en del problemer og det var lige før at den blev arkiveret lodret. Men efter at have pillet op fire (4!) gange og ændret i mønstret to gange, var jeg tilfreds. Vanten er meget berejst, da jeg strikkede på den i både Hvidovre, Korsør, Hjerting, Hjerpsted og Vellerup.
Venstre vante strikkede stort set sig selv i løbet af to dage hjemme på matriklen.
Jeg har vasket dem (i maskinen, hurra for Superwash!) og de er nu bløde og fine og klar til brug. Og der er jo både sne og frost på vej hører jeg.
Jeg er overordnet tilfreds med vanterne, men man er jo sin egen værste kritiker og jeg har da heller ikke svært ved at finde fejlene og de ting jeg ville lave om på en anden gang.
Og jeg kunne sagtens finde på at lave flere par. Måske i røde eller en flot mosgrøn?
Opskriften er gratis tilgængeligt lige HER. Jeg har dog ændret kanten til en ribkant og har valgt at lave mønstret på indersiden af vanten helt om. Jeg kunne overhovedet ikke forlige mig med det oprindelig mønster. Jeg kunne simpelthen ikke strikke det, så det blev pænt og selv min mor måtte give op.
I fremtidige vanteversioner kunne jeg finde på at forlænge ribkanten med et par cm og lade det gå direkte over i hovedmønstret. Desuden ville jeg overveje at lave indersiden af vanten ensfarvet.
Men sådan er der jo så meget.

2 kommentarer:

  1. Utroligt smukke - og jeg vil nu gøre et lignende forsøg på at gøre dig kunsten efter. Flotte er de ihvertfald. God jul.

    SvarSlet
  2. Hej Sanne. Tak for din søde kommentar. Held og lykke med vantestrikningen - jeg får selv helt lyst til at strikke endnu et par. God jul til dig.

    SvarSlet