søndag den 25. november 2012
Fødselsdagsweekend well done
SÅ er fejringen af Mille over for denne gang. I går havde vi familien på besøg til oste- og pølsebord med efterfølgende kaffe og kage. Det var rigtig hyggeligt og Mille nød hvert et øjeblik.
I dag kom så den store forældreudfordring: børnefødselsdagen!!! Vi havde lavet fine Filur-indbydelser og i dag skulle 11 piger så underholdes og serviceres i tre timer fra 11-14. Vejret var rædselsfuldt, så festivitasen foregik udelukkende indendørs.
Vi startede med at spille "flaskehalsen peger på" om gaverne. Det er fast tradition ved børnefødselsdage i pigernes klasser.
Derefter fik de serveret en flot Hvidovre-platte og saftevand efterfulgt af chokoladekage med lyserød glasur.
Derefter var der fri leg mens vi voksne svævede over vandene ( og sad med smartphones i køkkenet).
Ungerne fik hver en slikpose, da de blev hentet kl. 14. Dagen er simpelthen gået så godt og Mille føler sig fejret på behørigvis.
Nu har vi alle fire velfortjent slået stængerne op og overvejer kraftigt at tage på den "Gyldne Måge" i aften.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar