tirsdag den 27. november 2012

Julen nærmer sig...

... med hastige skridt og vi er så småt i gang med julegaver, juletræsfest, julefrokoster, julekalendre, julepynt og meget andet.
I dag fik jeg købt DRs og TV2s julekalendre som nu hænger klar til det om lidt bliver 01. december. Julepynten skal også snart findes frem. Ungerne har travlt på Fritten med at producere pynt og vi har også været kreative herhjemme. Vi har lavet vores egne rystekugler efter denne simple fremgangsmåde:

Lim en julefigur i plastic fast til indersiden af et låg til et syltetøjsglas (figuren skal kunne passe ind i glasset) med vandfast lim. Fyld vand i glasset og tilsæt et par spiseskefulde glycerin (fåes i Matas) og glimmer. Skru låget med figuren på glasset. Giv det evt. en klat lim i kanten. Voila!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar