tirsdag den 20. november 2012
Mille 6 år
I dag fylder vores dejlige Mille 6 år! Hun har glædet sig meget til i dag og vi har allerede fejret hende en del her til morgen.
Vi vækkede hende med sang og flag og så serverede vi vafler og kakao til morgenmad. Gaver var der selvfølgelig også!
Vi fulgte hende alle i skole, hvor der var et fint tillykke-skilt på døren. Og så får man lov til at sidde på kongestolen og have flag på bordet. Senere deler hun flødeboller ud.
Jeg henter hende tidligt i eftermiddag og så kommer morfar til aftensmad. Mille har bestilt pasta med kødsovs, så det skal vi have. Og is til dessert!
Den kommende weekend står også i fødselsdagens tegn. Det er jo helt royalt med fejring i hele tre dage.
I morgens så vi også billeder fra da Mille var fem minutter gammel. Tænk, at det allerede er 6 år siden.
Du kan også se billederne her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar