fredag den 2. november 2012

Tegnetalent




Maja tegner og tegner og tegner. Hun tegner om morgenen, hun tegner i skolen, på Frit, ude og hjemme. Jeg har sagt til Rasmus, at vi burde købe en andel i en regnskov for at få balance i regnskabet.
Kan man det spørger du måske? Ja da, for formedlest 214 kr kan man få 1000 m2 regnskov i det sydlige Nicaragua. En oplagt gave idé? Måske mere til mig end til Maja. Maja ønsker sig papir!
Læs mere om regnskovsindkøb HER
Hun er faktisk også dygtig til at tegne synes jeg. Af og til kniber det dog med fantasien og så spørger hun: "hvad skal jeg tegne?". En dag svarede jeg skælmsk: "en kat der kan regne". Det gjorde hun så! Det øverste billede i indlægget forestiller en kat med en lommeregner.
Hun skriver også mere og mere. Nederste billede er altså ikke et udtryk for, at vi forsømmer hende og lader hende være på frit til lukketid hver dag (selv om jeg godt nok fik et magen til bare med "Hag mor..."!!!).
Vi gemmer en (lille) del af tegningerne. Resten giver god varme i brændeovnen. Sorry, men hvad skal vi gøre? Vi taler om 5-10 tegninger om dagen!
Måske burde nærmere vi købe 2000 m2.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar