Forstads-tapas

I går onsdag, som alle andre onsdage, var det svømmedag for pigerne. Der er ingen af os der ligefrem jubler over at skulle afsted, men lære at svømme, det skal de!
Rasmus og jeg skiftes til at tage sted og så forkæler vi os selv med en TV-dinner (red.: = er lig med mad foran flimmeren og altså ikke portionsanrettet mikro-mad) når ungerne er puttet.
Nogen gange henter vi mad ude fra, andre gange ryster vi køleskabet. Det gjorde vi i går og fik det, som en bekendt kalder for forstads-tapas. Et finere ord for rester.
Da vi havde spist væltede vi forøvrigt om på hver sin sofa og vågnede kl. 01.00 i nat.
Jo, det er hårdt at være (med) til svømning.