Guds eget barn

Mille er en snu rad, det overrasker vist ingen. Men det er alligevel ikke småting, vi må stå model til herhjemme.
Hun er blevet utroligt udspekuleret, når der er noget hun gerne vil have. Rasmus har fået nogle lækre lakridskugler fra Johan Bülow i adventsgave af mig og dem vil hun gerne ha´ nogle af. Så hun spørger i tide eller utide oftest med svaret nej til følge.
I går brugte hun så en velkendt teknik: "må jeg få alle lakridserne eller må jeg få én?" Hvad siger man til det? Nej? Rasmus sagde sgu ja!
I dag, da Mille og jeg havde en lille uoverenstemmelse om, hvem der bestemmer over hvem herhjemme, trak hun sørme Gud-kortet! "Det er ikke dig der bestemmer over børnene, det gør Gud!".
Høbs!
Jeg fik mumlet noget med, at Gud vist ikke har den store medbestemmelse akkurat hjemme hos os.
Jeg tager hatten af for forsøget, men får også en smule tics over fremtiden. Hun bliver vist ikke til at styre på ti tønder land om ti år. What to do?