Som så mange gange før, har jeg også fundet inspiration til mit nyeste projekt på Internettet. Her læser jeg med på adskillige blogs, hvor kreative kvinder deler ud af deres påhit.
Rasmus havde sendt en omhyggeligt embaleret pakke afsted til en kunde og en rulle pakketape var blevet opbrugt. Jeg nuppede den tomme paprulle og klippede den i to.
Dernæst strikkede jeg et passende "betræk" i uldgarn. Jeg måtte prøve mig lidt frem for at få den rigtige størrelse. Jeg slog op i min strikkebog og lærte mig at strikke babysnoninger. Det er altid sjovt at lære nye teknikker. Til sidst syede jeg betrækket rundt om papringen.
Om jeg kommer til at bruge armbåndene meget ved jeg ikke, men de er sjove at lave. Og så er materialeomkostningerne også til at overse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar