søndag den 29. december 2013

Milles værelse

Det går i den rigtige retning nu. Hurtigt.
Det er slut med nedrivning og bjerge af affald. Nu genopbygger vi, og det er heldigvis også meget sjovere.
Vi har jo for "længe siden" åbnet op i Milles værelse. Tegltaget er blevet understrøget der hvor der var udfaldne fuger. Taget er generelt heldigvis robust og i god stand.
Den gamle skunkvæg og isolering er fjernet, og det hele bliver nu bygget op på ny.
Ny forskalling, nyt el, ny og mere isolering, dampspærre, ny skunklem og snart gipsplader...

Isolering af loft

Her er et før, under og efter billede af vores loft.
Et af de mange steder, hvor vi kan se at huset er opført for 58 år siden er på loftet.
Der var mangelfuld og rodet isolering. Nogle steder lå der en ordentlig stak, og andre steder lå der ingenting.
Nu er der ryddet op og isoleret med 300 mm Rockwool.
Samtidig etablerer vi en gangbro (kravlebro) hvorfra der kan inspiceres efter behov.

lørdag den 28. december 2013

Nyt gammelt spisebord

Så har vi endelig rykket det første rigtige møbel ind i vores nye hus. Et spisebord!
Det var dét spisebord, som vi var ude at se på under Stormen Allan, og som vi senere endte med at købe.
Jeg har altid ønsket mig et langbord i egetræ, men har aldrig haft plads til ét. Det har jeg nu og bordet passer supergodt til det nye gulv, som er en egetræsparket. Jeg elsker eg og den varme glød træet har.
Bordet bliver allerede flittigt brugt, men jeg glæder mig til at sætte plader i og fylde samtlige tre meter bord med glade gæster, når vi engang (snart) er færdige med renoveringen og kan flytte ind for alvor.

torsdag den 26. december 2013

Min nye sweater...

... nu trævlet op!
Jeg havde strikket mig en lækker sweater af uld og mohair og manglede sådan set kun ærmerne. Jeg prøvede den på, og måtte konstatere at den var ALT for stor (på trods af julemaden).
Endnu en gang kan jeg takke mig selv, for jeg kunne bare have læst målene i opskriften. Så ville jeg vide, at jeg skulle strikke en M i stedet for en XL. Damn it! Så er der reelt set kun tre muligheder: skraldespanden, forære den væk eller trævle den op. Jeg valgte det sidste, så nu må jeg på den igen!

tirsdag den 24. december 2013

Varm hue

Liselotte fra Slagt en hellig ko har venligt lagt en hueopskrift op på sin blog og jeg fik lyst til at strikke en med det samme. Jeg gik i garngemmerne og fandt én tråd Smart uldgarn og én tråd Blackhill højlandsuld, begge grå, og i mangel af en pind 5, slog jeg op på pind 4,5. Jeg startede i går og strikkede on and off på den i løbet af dagen krydret med julepakning og juletransport. Jeg fik den færdig sent i går aftes og skyllede den straks op. I dag monterede jeg en fin pels pompon og voila, et styks varm uldhue er færdig!
Du kan finde Liselottes hueopskrift HER.

lørdag den 21. december 2013

Juleferie

Så har julefreden lagt sig over det lille hjem efter en ufattelig hektisk december. Eller i hvert fald for nogle af os, for Rasmus arbejder tappert i det nye hus. Pigerne (og jeg) går mest i vejen, så vi har haft en sjælden hjemme-lørdag. Der er blevet leget, set film, spillet bingo, spist nybagte boller, drukket varm kakao med flødeskum, cyklet en tur, taget en lur og pakket julegaver ind. Altså, en rigtig dejlig hyggedag. Nu mangler vi bare farmand...

onsdag den 18. december 2013

Spas til julefrokosten

 
 
Jeg var til julefrokost i fredags og havde lyst til at lave lidt spas med mine kollegaer. Så jeg gik på Google og søgte på "butt" og "copier" og skræmmende hurtigt fandt jeg et billede af en fotokopieret mås. Jeg forstørrede billedet og lagde det over i et Word-dokument og trykkede Print.
Nu har en kollega hængt det op i kopi-rummet og jeg hører rygter om, at der tales om hvis mås det mon er.
Muhahahhaha...

søndag den 15. december 2013

Årets julekort

Som tidligere nævnt, kommer der ikke noget fysisk julekort fra Familien Johansen i år. Jeg synes simpelthen ikke, at jeg kan finde tiden til det. Så også på julekort-fronten vælger vi nu den digitale, online løsning.
Jeg tog et par mobilfotos af vores dejlige nissehuebeklædte tøser foran vores skønne hus i dag og kørte det igennem min yndlings foto-app "A Beautiful Mess" og voila, årets julekort 2013 er færdigt!
Nyd det online eller print det ud, det er helt op til dig selv. Spred gerne rygtet om vores digitale julekort til familie og venner, for vi vil gerne ønske så mange så mulig EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

Masser af projekter

Både igangværende og på tegnebrættet. I dag er det 14 dage siden vi overtog huset og vi har fuld gang i så og sige alle rum fra kælder til kvist. Så lige nu ligner hele huset faktisk en byggeplads, hvilket det jo faktisk også er.
Der er allerede blevet malet i stue og køkken og i næste uge skal der lægges nyt gulv i stueplan. Vi påtænker muligvis også at skifte brændeovnen, da den eksisterende ikke virker optimalt.
På to af de tre værelser ovenpå skal der nye gipsplader på lofter og vægge og i alle tre værelser samt repos og trappeopgang skal der filt på vægge og loft. Derefter skal det hele males og gulvet skal slibes ned. På reposen skal der nyt gulv på. I kælderen skal væggene spartles op og males.
Dertil kommer nye radiatorer, elarbejde, understrygning af taget og meget andet. For ikke at tale om haven! Her er der også en times arbejde eller to. Vi klør os lidt i skægget over havedammen, som vi ikke har en dyt forstand på. Men det får vi nok tænker jeg.
Alt andet lige, bliver det et fantastisk hus når vi er færdige med dette 1. heat af projekter.

fredag den 13. december 2013

Bilparken er igen intakt

I tirsdags fik jeg at vide at der ville gå 6-12 dage før den nye nøgle var klar.
Nøglen blev bestilt tirsdag, og nu har jeg hentet bilen inkl. ny nøgle med startspærre kodningen på plads.
Det er en positiv overraskelse, og at have to biler plus en lejet varevogn i weekenden. Udfordringen er nu hvem skal køre alle de køretøjer, men det går nok!

torsdag den 12. december 2013

Fire måneder...

... er nu gået i Det Lille Sommerhus. Vi har travlt som aldrig før, så derfor sker der ikke så meget her på Bloggen.
Vi vil gerne undskylde for vores fravær, de manglende opkald og sms'er, afbud til pokeraftener og caféture og ikke mindst de ikke-eksisterende julekort (der kommer nemlig ikke nogen i år - muligvis dog et digitalt, hvem ved).
Sommerhuset fungerer udemærket som en midlertidig ramme for vores eksil på landet, men den himmelråbende sandhed er, at vores liv ikke er designet til tre timers pendling hver dag.
Vores nye hus er endnu ikke klar til indflytning, men vi har allerede fået smag for de fem minutter til fods til hhv. skole, s-tog og indkøbsmuligheder. For ikke at tale om nærhed til venner og bekendte.
Det er noget af en mundfuld, synes vi selv, vi har taget med renovering af det nye hus og vi har gang i så at sige alle håndværksgrupper: maler, elektriker, vvs'er, tømrer og murer.
Så realistisk set kommer vi nok også til at fejre fem måneders jubilæum i sommerhuset, men det bliver det værd, for det nye hus bliver SÅ fedt når vi er færdige.

mandag den 9. december 2013

Bil på værkstedet

Nøglen er i stykker.
Det er et stort problem, når det er den eneste vi har!
Værkstedet mente at det måske var en omkodning af startspærrren, som der skulle til. Derfor blev bilen fragtet på værksted og undersøgt med det samme.
Jeg har nu fået at vide, at jeg skal købe en ny nøgle, som skal hjem fra Frankrig.
I dag har jeg lejebil, men vi er allerede for alvor udfordret i næste uge, hvis den ikke er køreklar fredag.
Spændende...

Åbent til kip

Renoveringsprojektet griber om sig.
Vi har åbnet to værelser op til kip.
Der skal nu understryges på tegltaget, trækkes ny el, top isoleres, dampspærre og gipsplader på.
Spændende...

søndag den 8. december 2013

Rasmus 38 år

I dag er det Rasmus' fødselsdag og jeg har for første gang nogensinde kunne hejse flaget for ham. Vi er nemlig blevet de lykkelige ejere af en fin flagstang i forhaven til vores nye hus.
Vi fejrer ham ligeledes i det nye hus, hvor vi arbejder igennem. Lidt hygge bliver det da også til og vi har besøg af Birthe og Jens, som dog også er blevet sat i arbejde.

torsdag den 5. december 2013

I ly for stormen

Efter flere og flere ildevarslende meldinger fra DMI besluttede jeg at flekse tidligt ud fra jobbet, hente pigerne og komme hjem til sommerhuset i en fart. Belært af den sidste storm, ville jeg gerne hjem inden og ikke under stormen.
Vi er nu kommet godt hjem, har tændt op i brændeovnen og har en kage i ovnen. Begge katte er indendørs og Rasmus arbejder i det nye hus og skal sove der i nat.
Så nu krydser vi finger for, at folk og fæ (og boliger please) slipper nådigt fra Bodil.

onsdag den 4. december 2013

Mille læser

Så blev det Milles tur til at få den første læsebog. Og hun kan sørme læse i den også! Jeg er ret imponeret, for det er ikke fordi hun har reklameret ret meget med de spirende læseevner.
Det er faktisk ren magi at se sin syvårig knække læsekoden. Jeg håber, at hun for alvor finder glæden ved at læse.

søndag den 1. december 2013

Nyt hus, nye naboer

SÅ overtog vi endelig vores nye hus! Og ikke længe efter fik vi hilst på flere af vores nye naboer. En af Milles klassekammerater bor på samme vej og hendes forældre kunne fortælle, at der bor mange børn på vores lille vej. Et par timer efter ringede det på døren og en lille tøs stod udenfor og ville lege. Det var vores nabos datter, som går på samme skole som pigerne, og de kendte hende da også lidt i forvejen. Og så hyggede de med småkager og tv.
Vi har brugt dagen til at kigge i kroge og hjørner og er meget glad for hvad vi har set. Bevares, der er meget der skal laves og læres, men vi skal nok nå det hele med tiden.
Vi har i hvert fald en rigtig god fornemmelse i maven og vores nye naboer har helt sikkert bidraget positivt dertil.

Kloge Maja

Jeg tror aldrig, at jeg selv har fået samlet den korrekt...

Jul i det lille hus

Så blev det endelig første december og senere i dag overtager vi vores nye hus. En længe ventet og meget spændende dag. Vi tænker på huset hele dagen og drømmer om det om natten, så det bliver godt at få nøglerne i eftermiddag.
Der går dog nok noget tid inden vi for alvor kan flytte ind, så livet går videre på 4. måned i det lille sommerhus. Og da det nu officielt er julemåned, har vi pyntet op med pynt, kalenderlys, adventsstage og sågar et lille juletræ. Rasmus sagde: "jeg synes altså ikke, at vi har plads til et juletræ". Men jeg argumenterede for, at vi netop i år har BRUG for ét. Og så købte vi en fint lille såkaldt Sukkertop-gran og pyntede det med lys og pynt. Det blev SÅ fint og i dag lå adventsgaverne under det.
I tirsdags tog jeg til Korsør, hvor mine søstre, min mor og jeg, traditionen tro, lavede juledekorationer sammen. Jeg fik bla. lavet en dørkrans som jeg glæder mig til at hænge på vores nye hus senere i dag.
Det bliver helt sikkert en dejlig, spændende og udfordrende december.

40 år

Jeg er så heldig at have 3 svogre. I onsdags fyldte Annis John rundt.
I går lørdag fejrede den nærmeste familie ham hjemme hos dem selv i Korsør.
Efter en dejlig brunch gik vi en tur i nærområdet. Her er ingen stenbro men derimod den smukkeste natur. Gåturen gik gemmen mosen og ned til stranden med en flot udsigt til Fyn, Agersø og Omø. På vej hjem igen gik vi gennem Korsør Lystskov.
En dejlig dag.