onsdag den 30. januar 2013

Så sidder vi her igen...

I svømmehallen!
Nogen udsøgt fornøjelse er det sgutte, hverken for børn eller forældre. Men lære at svømme skal pigerne altså!
Og det går da også helt godt. Svømmeinstruktøren er meeget tålmodig og jeg er sikker på, at jeg aldrig ville kunne lære dem at svømme, for tålmodighed ejer jeg ikke.
Rasmus og jeg skiftes, således at det kun er hver anden uge man skal sidde på balkonen i en varm svømmehal. Thank God for Smartphonen!

tirsdag den 29. januar 2013

Ærmer? Tjek!

I søndags blev jeg færdig med ærme nr. to til min Telemarks-genser. Faktisk er det egentlig ærme tre, da jeg jo valgte at trevle det første ærme op, da jeg frygtede, at det blev for lille.
I går aftes gik jeg i gang med at strikke bolen (selve trøjen) og sørme om jeg ikke klokkede i det igen. Jeg fik slået (241) masker op efter den forkerte størrelse og opdagede det først efter to stive omgang ribstrik (som jeg hader). Øv.
På den igen med de korrekte 261 masker op. Stædigt strikkede jeg, til jeg var status quo med før, hvilket betød, at jeg kom alt for sent i seng igen.
Well, nu venter næste udfordring: knaphuller!
Jo jo, der er dramatik i luften når jeg strikker kan du nok høre.

mandag den 28. januar 2013

Klokken 25


I øjeblikket hører jeg Nephews "Klokken 25" flere gange om dagen og gerne højt. For, foruden at rumme de specielle Nephew'ske, sproglige finurligheder, handler teksten om det gode i at være to. Og det er SÅ sandt. Jeg er meget glad for min mand. Han er min rygstøtte i medgang og modgang. Også når klokken blir´ 25. 

Her er den fulde sangtekst:

Jeg passer på dig og du passer på mig Vi passer vores arbejd' og betaler vores leje.
Vi har en kontrakt (vi har lavet en pagt).
Indtil klokken bli'r 25

Jeg tænder på dig og du tænder på mig. Vi tænder et lys og trykker "svar opkald?" "nej!" Vi ta'r på hinanden (vi ta'r vare på hinanden).
Indtil klokken bli'r 25

Åh åh – åh åh – åh åh. Hva' så når klokken den bli'r 25?

Jeg griner af dig når du siger "shorts". Du griner af mig når jeg siger "ven". Vi griner hele vejen til banken. Og hele vejen hjem igen. Men så forstummer vores grin (for hva' hvis pengene er væk?)
Før klokken bli'r 25

Jeg holder om dig og du holder om mig. Det holder i længden at være to om at greje. Hva' fanden der ska' ske (hva' fanden ska' der ske?)
Når klokken bli'r 25

Åh åh- åh åh – åh åh. Hva' så når klokken bli'r 25?

Hva så når den bli'r 25 når klokken bli'r 25? Er vi så alone in the dark?
Åh åh – åh åh – åh åh. Er vi så alone in the dark?

Og sangen kan ses og høres HER

søndag den 27. januar 2013

Et øjebliksbillede

Vi er taget i sommerhus også denne weekend.
Det var meningen, at vi skulle forberede vores indflytning i forbindelse med hussalget, men dette er jo ikke længere aktuelt (pis 'os, pis 'os, pis 'os!).
I stedet slikker vi sårene og nyder at vores lille familie er tæt sammen. Børnene har leget forholdsvist fredeligt hele dagen, Rasmus surfer på nettet og jeg strikker. Tv' et har ikke været tændt ét eneste sekund. Det ændrer sig nok, da der vist nok er et eller andet håndbold senere.
Vi burde havde spist frokost for længst. Men i dag praktiserer vi en fremgangsmåde, som vores ven Claus har udviklet: "Der bliver kun serveret frokost, hvis nogen spør' efter det". Morgenmaden blev også først serveret kl. 10, så ingen er sultedøden nær.
Vi tænker og siger det tit, men vi er så lykkelige for vores lille oase.

lørdag den 26. januar 2013

Endnu en udvidelse af vognparken?

Hvad er nu den af? Hvorfor står der en barnevogn OG en klapvogn ude under vores overdækning? Er der noget (mere) vi ikke har fortalt?
Nej. Årsagen er ganske simpelt, at vi var til middag hos gode venner i går som var så søde at udøve psykologisk førstehjælp på os. Og også af mere fysisk karakter i form af rødvin og whisky ad libitum.
Vi så os ikke i stand til at køre hjem, så vi lånte en karavane af promenadevogne til at få bragt afkommet sikkert hjem i. Sikke et syn: en seksårig i barnevogn og en syvårig i klapvogn kørt af snalrede forældre.
I dag har skuffelsen over det forfejlede hussalg desværre ikke fortaget sig meget. Personligt dulmer jeg med rockmusik for fuld udblæsning og terapi-strik.

fredag den 25. januar 2013

F**cking r**huller

I mandags var der et par, der skrev under på at ville købe vores hus. De har været ude at se det tre gange.
Onsdag skriver vi selv under og tør endelig tro på det og går straks i gang med at forberede en flytning til sommerhuset som skulle ske pr. 27/2.
I dag fredag ringer ejendomsmægleren så og fortæller, at parret er sprunget fra. De har i mellemtiden besluttet, at de vil skilles.
Pga. advokatforbehold i købsaftalen, får vi ikke kompensation på 1 % af købssummen som ellers er normen.
Så nu står vi med håret i postkassen, vi hænger med næbbet og er helt nede i kulkælderen.
Og oplevelsen kommer til at gøre noget ved den måde vi kommer til at være boligsælgere på fremover.
Hvor er det ærgeligt, at man på den måde skal få slået en flig af ens tro på omverdenen.
Øv, øv øv.

Brrrr...


Øj, hvor er det koldt her til morgen. - 11,7 hos os. Jeg tror, at det er det koldeste vi har oplevet denne vinter. Og det gør mig ikke det fjerneste. Jeg vil hundrede gange hellere have frost, sne og klart vejr end tøvejr, regn og sjap som venter os i næste uge.
Men vi sender da en tanke eller to til sommerhuset, når det er så koldt. Og så sender vi forøvrigt også en sms. Her til morgen kunne vi aflæse, at der er syv grader indendørs (som vi havde bedt om) og at radiatoren var tændt. Vi satte derefter termostaten op til 20 grader, da vi skal et smut derop denne weekend. Helt 20 grader kan én bette radiator ikke helt klare, når det er så koldt udenfor, men en 14-16 grader bliver der. Og så klarer brændeovnen hurtigt resten.

torsdag den 24. januar 2013

Is i Nyhavn

I dag er vi på besøg på hos min far i Nyhavn. Og her har vinteren også sat sine spor i form af is i kanalen.
Der er ikke nær så meget is som for et par år siden, men smukt er det sørme.

tirsdag den 22. januar 2013

Lektielæsning

Når man går i 1. klasse anbefales det, at man læser tyve (20!) minutter med sine forældre hver dag. Barnet skal selv læse og forældrene skal læse højt.
Om vi helt når op på tyve minutter hver eneste dag er jeg ikke sikker på, men vi læser hver dag.
I går foregik lektielæsningen på køkkenbordet midt mellem potter og pander. Men så lykkedes det også Maja at få læst hele læsebogen færdig. Den er på 135 sider og har taget hende et par måneder at komme igennem. Hun er meget stolt og det bedste er, at hun har mod på mere.

mandag den 21. januar 2013

iBørn med iPods

Så blev det mandag morgen efter en helt igennem skøn weekend. Da jeg skulle afsted på arbejde, kyssede jeg børnene farvel, mens de sad i hver sin sofa med hver sin iPod.
De fik dem i går, da vi hentede dem hos min mor. Hold op, hvor blev de glade! Ja, Mille kyssede den faktisk. Vi fortalte dem, at det er fordi, at de er så dygtige i skolen og fordi, at de er gode kammerater. Og, at vi forøvrigt napper deres opsparede lommepenge. Men ingen sure miner der. Mille har ligefrem fået blod på tanden til at spare mere op!
Så nu spilles der, tages billeder, der bliver podcastet Lille Nørd og set film på You Tube og Netflix.
Og vi voksne har fået vores tablets tilbage. Win win!

søndag den 20. januar 2013

Mere om en frisk gåtur

Jeg kan kun poste omkring fire billeder, når jeg blogger fra mobilen og det er slet ikke nok i dette tilfælde. Hermed endnu et indlæg om vores gåtur.
Også ved fjorden var der mange dyrespor. Vi fulgte bl.a. et harespor et stykke tid og så bitte, bitte små spor, måske fra en mus.
På vej hjem så vi aftryk fra et rådyr, fint formet som et hjerte. Meget romantisk synes jeg. Og idyllen fortsatte, da der pludseligt sprang to smukke rådyr ud foran os på stien og hoppede ud på marken og forsvandt.
Således optanket på æstetikken er vi nu kommet hjem i varmen, hvor vi skal have os en velfortjent frokost med øl og syp.
Det bliver sgu næppe bedre end dette. (Og dog, jeg har endnu ikke tjekket den lottokupon jeg købte i går...)

En frisk gåtur

Vi FIK trukket os selv op gik en tur i det smukke vejr. Fra vores sommerhus kan man følge en bred sti, med marker til den ene side og sommerhuse på den anden side, helt ned til Isefjorden.
Fjorden er så småt begyndt at fryse til og vi morede os med at curle sten.
Det var flot at se, hvordan isen skruer sig omkring stenene og iskrystallerne er utroligt smukke.

Lang lørdag, stille søndag

Vores mand-kone-weekender forløber stort set altid på samme måde: biograf om fredagen, shopping om lørdagen og afslapning om søndagen. Sådan blev det også denne gang. I går tog vi til Roskilde og spiste brunch på Café Vivaldi i gågaden. Derefter gik vi i butikker og ringede jævnligt til hinanden for stedsangivelse. Så kørte vi til Ros Torv og fortsatte shoppingen.
Vi fik købt en del fine ting. Jeg fik noget nyt tøj og en lækker, sort taske i kalveskind med 70 % rabat. Rasmus købte bl.a. to par jeans i grå nuancer.
Man bliver godt træt i benene efter sådan en eftermiddag, så vi gik på café og nød varme drikke og læsning indtil kl. blev 18, hvor vi havde bestilt bord på Rådhuskælderen. Her fik vi en lækker tre-retters menu med vin i hyggelige omgivelser. Kaffen indtog vi hjemme i privaten, mens vi så "Matador". En dejlig afslutning på en dejlig lang lørdag.
Søndag morgen vågnede vi op til synet af den smukkeste, sneklædte have, hvor solen fik sneen til at glimte og glitre. Man får næsten lyst til at gå en tur ved Isefjorden. Vi må se, om vi kan få sparket os selv afsted, for det er også rart at sidde ved brændeovnen og strikke og læse.
De her weekender Rasmus og jeg har alene sammen er uvurderlige. Og vi véd, at ungerne nyder det mindst lige så meget. Denne weekend er de i Korsør, hvor de overnattede første nat hos mormor. Lørdag blev de hentet af deres mostre og så stod den på kælketur i Lystskoven. Så tog Mille med Tina hjem og Maja med Anni, hvor de har overnattet til i dag. Og dét er omtrent det bedste de unger ved.
Så alt i alt, en top-dollar weekend for The Johansens.

lørdag den 19. januar 2013

Spor i sneen

Som altid når vi er på mand-kone-weekend, er vi taget i sommerhuset. Vi ankom i går omkring midnat og der var bare bælgmørkt. Men i lommelygtens skær kunne vi alligevel se en del dyrespor.
Her til morgen kunne vi så se nærmere på dem. Der er helt klart spor efter katte og fugle, men måske også fra egern og mus.
Nu er haven også overstrøget med fodaftryk fra støvler i hhv. størrelse 38 og 41. Og i indkørslen ses aftryk fra dæk og bundskjold fra et styks Seat Leon Lowrider.
Jo, sneen afslører al aktivitet.

"Jagten" - en fremragende film

Rasmus og jeg har afleveret børnene hos min mor og er nu officielt på mand-kone-weekend.
Vi startede med at gå i biografen og se Thomas Vinterbergs "Jagten". Og hold da kæft hvor var den go'! Jeg tror ikke, at jeg har set en så stærk film siden Susanne Biers "Hævnen" for et par år siden.
"Jagten" borer en pegefinger ned i det sår, der kommer af løgne og rygter og Mads Mikkelsen spiller ufattelig godt og overbevisende som Lucas, filmens hovedperson, der bliver uretmæssigt anklaget for overgreb på børn i den børnehave, hvor han arbejder.
Da vi stod i køen for at hente vores billetter overhører jeg brudstykker af en samtale mellem et par bag os.
Ham: "Jeg ved slet ikke, hvad filmen handler om". Hende: "Den handler om pædofili". "Og", fortsætter hun, "om incest".
Hvor fa'en kom den fra?
Og det er jo lige præcis dét filmen handler om: en fjer bliver til fem høns. Bortset fra, at der overhovedet ikke er en fjer i filmen, da Lucas åbenlyst er uskyldig fra starten og alt eskalerer pga. gisninger, rygter, løgne, selvtægt og udstødelse.
Filmen får max stjerner herfra og kan anbefales på det varmeste.

fredag den 18. januar 2013

Meget stolte forældre

I dag, da Rasmus havde afleveret pigerne i deres klasser, ringede han til mig med status. Han fortalte, at en af lærerne havde hevet ham til side, da hun skulle fortælle noget om Mille.
Gulp, tænkte jeg, hvad nu? Men det viste sig at være ros fra ende til anden. Lærer-teamet i Milles klasse havde haft møde i går, hvor de drøftede alle børnene. Og de fortalte Rasmus, at Mille løser sine opgaver hurtigt og korrekt i første hug. Hun rydder op efter sig og er i det hele taget meget, meget dygtig. Faktisk sagde læreren sådan set, at hun var nr. 1 i klassen. Nu har jeg jo en socialistisk tankegang og går ikke op i rangstiger, men det var da lige godt pokkers!
Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan er overrasket, for jeg har altid vidst at hun er skarp. Men det står alligevel i kontrast til den Mille hun er herhjemme. Her orker hun ikke at rydde op, hun smider sit tøj på gulvet og hun kan ikke sidde stille, når der læses lektier.
Men måske er det også i orden, at hun er lidt mere loose herhjemme? Heller her end der.
Måske bliver hun også af og til misforstået af sin familie? For gu er hun fræk og impulsiv, men af og til stikker der mere bag.
Et eksempel: Mille går uden videre fra bordet midt i måltidet og får straks en reprimande (vi forsøger at få en smule bordskik indført). Og så viser det sig, at hun har set, at Fenja gerne vil lukkes ind.
Vi skal passe på, at vi ikke får klistret en mærkat på hende, der siger "fræk og impulsiv". For hun er også meget omsorgsfuld, empatisk, sjov og klog. Og superdygtig i skolen.
Og hun gør os meget, meget stolte!
Og det vil vi belønne på søndag, når hun og Maja får deres iPods.
Men shhh, det er en hemmelighed!

torsdag den 17. januar 2013

Selbuvotter




Jeg har slet ikke fået flashet endnu et færdiggjort projekt fra bunken. Det er vel en måned siden, at jeg endelig fik strikket makkeren til Milles vante.
Det er hvad man på norsk kalder Selbuvotter. Votter betyder vanter og Selbu er en kommune i Sør-Trøndelag fylke sydøst for Trondheim. Selbu er kendt for deres strik og især for Selburosen, som er den otte-bladet blomst, som ses på vanterne. Denne rose indgår faktisk i Selbu Kommunes byvåben.
Jeg har lånt bogen "Selbuvotten" af Terri Shea på biblioteket, men MÅ altså på et tidspunkt eje den selv. Bogen rummer, foruden et kulturhistorisk afsnit, en masse opskrifter på meget smukke vanter i vidt forskellige mønstre.
Vanterne bliver meget varme, da man strikker med to tråde for at få det to-farvede mønster.
Mille er meget glad for vanterne, men får egentlig ikke lov til at bruge dem så meget, da jeg ikke vil ha' at hun har dem på i skole og frit. For derover findes der et hue-, vante- og sutskoædende monster er jeg sikker på.
Så det bliver "stads-vanterne".

tirsdag den 15. januar 2013

Sommerbil om vinteren



Januar måned er ikke just højsæson for cabriolet'er, men på trods af dette har jeg købt mig een!
Man skulle måske tro, at jeg havde fået nok af biler uden tag efter mit impulskøb i sommers, men den er jo solgt og tilbage er kun minderne. Heldigvis er det gode minder, og jeg glæder mig tit over alle de sommerture, hvor jeg/ vi cruisede rundt med taget nede med ungerne og bla. hentede is i drive-in hos Den Gyldne Måge.
Til dette forår og sommer vil jeg gentage successen med vores nyeste køretøj på matriklen.
Glemt er bøvlet med alle de useriøse "købere", som generøst tilbød halvdelen af udbudsprisen, ville have billeder af enhver lille ridse osv.
Det kan være at min nye bil slet ikke skal sælges - og dog, mon ikke den ryger til salg når efteråret melder sig?
Jeg kan mærke, at jeg er glad for bilen, selvom jeg kun har kørt få kilometer i den i forbindelse med prøveturen.
Min mekaniker tog en prøvetur, og jeg bad om hans uforbeholdne mening. Han smed bilen på lift og hans kolleger flokkedes om den, og der blev rigtig kigget, og selvfølgelig blev der fundet en del fejl og mangler.
Ikke værre ting end jeg turde slå til, så jeg kørte tilbage til forhandleren og skrev under.
Han er sikkert glad for at slippe af med en bil der er usælgelig i vinterhalvåret, og jeg er tilfreds med prisen. Faktisk er alle vel glade inkl. min mekaniker, som jeg forhåbentligt ikke skal se så meget til, men han skal da ordre bremserne, styrekugler, sporing osv osv osv...
Lige nu holder den uden plader, men de bliver sat på hurtigst muligt, så jeg kan komme ud og luftet egoet.

Forår på forhånd


For nogle uger siden oppede vi os i sommerhuset og fik ordnet en smule i haven. Jeg fik bl.a. fældet de to store solsikker, som vi har nydt i sommers. Men nu hang de altså noget, så væk med dem.
Rasmus gik amok med hæksaksen og fik barberet klatreplanterne på pergolaen godt tilbage. Også forsythiaen fik en tur. Jeg bemærkede, at der var små fine knopper på, så jeg tog grenene med hjem.
Her står de nu i fuldt flor på anden uge og minder om, at foråret nærmer sig.
Og en sådan morgen som i dag, hvor sneen er faldet hele natten, er en forårsbebuder mere end velkommen.

mandag den 14. januar 2013

Vinter-fordele

Efter en dejlig kort arbejdsdag er nu både børn og ugens indkøb i hus. Vi fik røde kinder på gåturen hjem og blev hurtigt enige om, at varm kakao med (rigeligt) flødeskum vist var påkrævet.
Nu hygger ungerne med "Lille Nørd" på iPaden og jeg planlægger strik foran brændeovnen. Det' er alligevel ikk' så tosset det der vinter.

De digitale børn

Sådan så det ud hjemme hos os i lørdags, mens Rasmus og foretog os noget så analogt som rengøring.
Det er oftere og oftere at pigerne beder om at få tændt en pc, så de kan spille Oline på DRs hjemmeside. I det hele taget er de stor-forbrugere af digitale apparater og både min Samsung tablet og Rasmus' iPad er ofte udlånt.
Derfor har vi også besluttet at udvide maskinparken. Pigerne (især Maja) har udtrykt et stort ønske om en iPod Touch.
Rasmus og jeg har diskuteret det stolpe op og stolpe ned og nu har vi så bestilt to iPods. Pigerne ved det ikke endnu.
Vi har også diskuteret, hvordan vi undgår, at de får en følelse af, at få alt hvad de peger på. Derfor har vi besluttet at snuppe alle deres lommepenge samt at de må undvære en tur til Lalandia.
Tja, har forældre ikke sagt det i alle generationer: "Jeg kan ikke følge med i ungdommen nu til dags".

Hue og halstørklæde




De er vist begge påkrævet i dag, hvor vinteren er vendt tilbage med kulde og sne. Rasmus måtte gå direkte fra den varme seng og ud og skrabe sne.
Huen var endnu en af slagsen med bobler og var et bestillingsarbejde til min søster. Hun fik den i fredags og jeg tænker, at den kan få sin debut i dag. Jeg har i hvert fald taget min egen på, for østenvinden går gennem marv og ben.
Det lyserøde tørklæde har været et Uendeligt Projekt, som jeg har hæklet på on and off i det sidste halve år. Deraf den sommerlige farve. Men fornyligt blev det færdigt og Mille har brugt det flere gange allerede.
Faktisk har jeg p.t. kun ét ufærdigt projekt og det er den hæklede smølf, som jeg påbegyndte for længe siden. Det går klart fremad, men jeg synes, at der er noget galt med proportionerne. Og desuden er jeg løbet tør for hvidt garn. Så den kommer sikkert først til at blive færdig når der kommer endnu en Smølfe-film.
Så jeg har mere eller mindre rent bord til at arbejde på min Telemarks-genser. Det går raskt fremad efter at jeg pillede ærmet op, da jeg mente det blev for småt.
Skæbnens Ironi vil nu, at det nye ærme ser ud til at blive temmeligt stort. Men sådan bliver det altså. Basta!

lørdag den 12. januar 2013

Så røg endnu en tand!



Og vi blev en 20'er fattigere. Ja, Tandfeen er forlængst afsløret herhjemme og der er altså nu kontant afregning direkte fra moders pung.
Tanden røg ud i går, da Maja tog en bid af en giffel fra bageren. Det er den femte i rækken af tabte tænder, så der er altså lang vej igen inden hele gebisset er udskiftet. Og mange tyvere der skal op af pungen...