fredag den 4. januar 2013

Katten som burde hedde Dino

Vores to katte render ude og inde som det passer dem. Altså, når nogen gider at lukke døre og vinduer op. Jeg tvivler på, at de løber ret langt væk og som oftest er de et sted i eller omkring haven.
Og her kan det ske, at en fremmed kat formaster sig ind. Så bliver der hvæset, spruttet og knurret. Og Edda forvandler sig til en regulær dinosaurus. Hårene rejser sig simpelthen op langs hendes rygsøjle og kombineret med en flaskerenser-lignende hale, ligner hun altså en Dino. Vi har flere gange talt om, at det burde hun have heddet.
Men mine dyr har altid haft navne fra den nordiske mytologi: Munin, Mimer, Fenja og altså Edda. Som forøvrigt hed Bimse da vi fik hende. Det kunne egentligt også passe meget godt, for hun er lidt bims den kat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar