torsdag den 28. februar 2013

Dræn igen igen...


Milles hørelse var været dårlig gennem et stykke tid og et besøg hos ørelægen afslørede da også, at hun atter har væske i mellemøret. Det bevirker, at hun hører utroligt dårligt. Faktisk svarer det til, hvis vi stikker en finger i hvert øre. Og så kan man så at sige intet høre.
I dag har jeg taget en omsorgsdag, så jeg kunne tage med til ørelægen, som skulle lave dræn på hende her til morgen.
Torsdag er ren "dræn-fabrik" hos ørelægen, så der var masser af grædende børn og bekymrede forældre. For det er aldrig sjovt at skulle have sit barn i fuld narkose. Det er ubehageligt, når de glider over i bedøvet tilstand. Mange, især mindre børn, bliver meget kede af det når de vågner af narkosen, for de er helt omtumlede og forstår ikke, hvad der sker.
Men Mille-mor var som altid supersej. Men hun er også en rutineret dame, der får dræn for fjerde gang. Og så er personalet hos ørelægen (Steffen Ørntoft, Hvidovre) yderst professionelle og meget omsorgsfulde. Stor ros til dem!
Alt gik godt og nu slapper hun af i sin seng med et spil på iPodden.
Nu vil vi alle glæde os over, at Mille har fået hørelsen tilbage. Endelig er det slut med ikke-opfattede beskeder og slut med at blive blæst bagover af lyden på TV'et.
Ahhh, stilhed...

onsdag den 27. februar 2013

Logistikproblemer




I går havde vi en af de dage, hvor logistikken gik i hårdknude. Rasmus skulle til et vigtigt forældremøde i Majas klasse og jeg skulle til et møde i Dialogforaet i DRbyen, hvor vi skulle konstituere os med nye medlemmer. Begge møder lå kl. 17.
Gode råd var dyre, for hvad med børnene? Det er svært at finde to legeaftaler på en hverdag, da mange børn går til fritidsaktiviteter. Og morfar er på velfortjent ferie i USA (læs om hans oplevelser HER).
Det lykkedes trods alt at få afsat Maja til en legekammerat. Hendes mor havde dog glemt forældremødet, og så måtte hendes mand tage tørnen med to piger og en baby fra kl. 17-19!
Jeg forespurgte i DRbyen om jeg undtagelsesvist måtte tage et barn med. Heldigvis var der ingen problemer der, så Mille kom med mig (udstyret med Ipod og hovedtelefoner).
Jeg fik hilst på de nye medlemmer og vi fik valgt en formand og næstformand og så listede Mille og jeg af i en pause. Alle roste hende meget da hun var simpelthen bare havde været musestille.
Mille fik set vejrstudiet, bygningen, hvor de laver X-faktor og ja, så var vi ved at brase ind i Mylle da han skulle med elevatoren.
Lidt efter kl. 19 samledes familien atter i det lille hjem og fejrede med en is, at puslespillet gik op endnu engang.

søndag den 24. februar 2013

Så flyt dig dog kat!

Vi holder uendelig meget af vores kat Edda. Hun er det sødeste og mest kælne væsen, som altid findes i vores umiddelbare nærhed. Er vi i stuen, er hun i stuen. Når vi læser godnathistorie for børnene på deres værelse, kommer hun derind. Og når vi går i seng, finder hun hurtigt sin plads i Rasmus' fodende.
Og, når vi laver aftensmad og render 1000 gange frem og tilbage mellem køkkenet og spisebordet i stuen sidder hun lige midt i døråbningen. Og hun flytter sig ikke en tøddel, selv om vi på det nærmeste falder over hende gang på gang. Man skulle jo nødigt gå glip af noget.
Det er helt ufatteligt irriterende og af og til får hun altså også et hjælpende puf og et "nå men, du må vist videre".
Men faktisk synes jeg også, at det er lidt charmerende, at Edda synes helt overbevist om, at hun da er verdens midtpunkt.
Tro på det Miss Edda!

Kryds og bolle




Pigerne har for tiden en dille med at spille kryds og bolle. Og en pædagog fra fritten fortalte mig, at de faktisk også er ret skrappe til det. Især Mille.
I går, da vi var i sommerhuset, fandt vi på at lave vores eget spil af karton og perleplader. Det blev et rigtig fint spil som straks blev taget i brug.
Rasmus var noget skeptisk over ungernes evner, men måtte æde sin gamle hat, da de vandt over ham gang på gang. Bevares, han vandt da også enkelte gange, men ungerne løb klart af med sejren. Og ja, Mille var ret sej til det.

fredag den 22. februar 2013

Godt vintergrej

 
Da vi nu for alvor oplever tredje (eller fjerde?) "rigtige" vinter  i træk (er det mon Fimbul?), er det i sandhed vigtigt at have vintergrejet i orden. Særligt fordi denne vinter ikke umiddelbart ser ud til at slippe taget endnu. Her til morgen var der omtrent -7 grader.
Derfor har jeg forlængst fundet mine trofaste støvler frem. Det er et par Lacrosse Adirondack Packboots, som jeg købte i de første vintermåneder af 2005. Da var jeg på udgravning på Kvæsthusbroen og dengang var det også rigtig vinter. Min kollega Trine havde et par og roste dem til skyerne, så ved hjælp af Faster Esthers fødselsdagspenge erhvervede jeg mig selv et par fra Hunters House på Frederiksberg.
Støvlen består af en vandtæt skal og en udtagelig, varm indersok som, sammen med den grove sål, skulle kunne holde fødderne varme selv i -40 grader. Dét ved jeg nu ikke, men ved -7 er der ingen problemer.
Otte års brug er ikke gået helt ubemærket hen. Altså, yderstøvlen fejler ikke det fjerneste, selv snørebåndene er de originale. Men indersokken var meget slidt og hullet. Derfor har jeg netop forkælet mig med et par nye.
Jeg var lidt længe om at beslutte mig, for de kostede 425 kr (inkl. fragt) og jeg kunne få et par helt nye støvler på tilbud for 875 kr.
Men som sagt var der intet i vejen med yderstøvlerne, så jeg nøjedes med at skifte de hullede indersokker. Så nu regner jeg med at være forsynet i vinterstøvler til år 2021. Mindst!

torsdag den 21. februar 2013

Artisten


 

 

 
For noget tid siden havde Milles klasse et maleri-projekt, hvor de bl.a. lærte om farver og de skulle også male et billede selv. Billederne blev fremvist for forældrene til en fin fernisering, hvor børnene fortalte om deres arbejde.
Mille havde malet sin egen version af et Pablo Picasso billede.
Hun har lavet et fint maleri synes jeg, og vi har nu fået det hjem, efter at det har været udstillet på skolebiblioteket.

Jeg blev lidt nysgerrig på maleriet og spurgte Mille om hun, her en måned efter, kunne huske hvad det hed. "Ja"' svarede hun, "Cirkusartisten. Nej, kun Artisten". Og ganske rigtigt, en hurtig internetsøgning viste, at maleriet hedder Artisten" (engelsk titel: "Mother and Child (Acrobats)) og er malet af Pablo Picasso i 1905. På det tidspunkt var han åbenbart meget optaget af artister og mange af hans værker fra denne periode er præget af dette. 
Originalversionen af "Artisten" hænger på Staatsgalerie Stuttgart og man kan læse mere om værket HER.
 

onsdag den 20. februar 2013

Volbeat i Vega






Så er det dagen derpå efter en fed koncert i Vega.
Min far kom og passede ungerne og på slaget 19 stod Rasmus og jeg i køen ind til Store Vega. Vi kom hurtigt ind, afleverede overtøjet og købte en øl. Så gik vi ind i selve salen, hvor vi kunne stille os meget tæt på scenen. Vi besluttede os for at slå lejr der, selv om der på det tidspunkt var to timer til Volbeat gik på scenen.
Opvarmningsbandet var danske Grumpynators, som (også) spiller en slags 50'er inspireret metal. Et udemærket band.
Kl. 21.15 gik det løs og et tydeligt spændt og glad Volbeat gik på scenen i DK for første i næsten to år. De præsenterede deres nye guitarist Rob Caggiano (tidl. Anthrax) og så trykkede de den ellers af de næste to timer. De spillede naturligvis et par numre fra deres kommende album, men settet bestod overvejende af ældre materiale. Herunder "Warriors Call" som jo er Mikkel Kesslers kendingsmelodi. Og sørme om han ikke var at finde blandt publikum (sammen med Michael Maze forøvrigt).
Alt i alt en superfed koncert. Og vi slap for øl i håret, da der blev kun kastet vand og Jack Daniels ud fra scenen...
Da vi skulle til at gå, var Rasmus så heldig at finde et udkastet Volbeat-plektre på gulvet. Jeg selv købte en t-shirt.
Vi har hjemme igen omkring midnat, hvor vi kunne sende Morfar hjem.
I dag er vi ret ømme i skroget efter at have stået ret op og ned i fire timer (man er jo ikke helt ung mere) og det suser lidt for ørene, men pyt, det var det værd.
D. 8/3 skal jeg atter til koncert. Denne gang med Rasmus Seebach sammen med min mor og søstre. Bred musiksmag eller hvad?

Setliste:

1.       New Intro
2.       Hallelujah Goat
3.       Angelfuck (Misfits cover)
4.       A New Day
5.       Guitar Gangsters & Cadillac Blood
6.       The Garden's Tale
7.       Heaven nor Hell
8.       Cape Of Our Hero (Premiere: First time ever)
9.       Sad Man's Tongue
10.   The Human Instrument
11.   16 Dollars
12.   A Warrior's Call
13.   Mary Ann's Place
14.   My Body (Premiere: First time ever)
15.   Another Day, Another Way
16.   Soulweeper
17.   The Hangman's Body Count (Premiere: First time ever)
18.   Still Counting

Encore:
19.   Maybellene I Hofteholder / The Mirror and the Ripper
20.   Fallen
21.   Lola Montez (Premiere: First time ever)
22.   Pool of Booze, Booze, Booza

tirsdag den 19. februar 2013

Hårdtslående tirsdag


For et par år siden introducerede en ven mig til det danske band Volbeat. Og jeg var solgt med det samme!
Jeg er jo en gammel heavy-rocker og husker stadig, hvordan jeg faldt pladask for genren, da jeg første gang hørte Alice Coopers "Poison". Derfra kørte toget med Metallica, AC/DC, King Diamond, Manowar, Europe (åhh Joey Tempest altså...) og mange andre i samme kategori.
Min mor var vist godt træt af de tunge rytmer fra teenageværelset. Men passioneret var jeg. Så passioneret, at jeg faktisk havde radioprogrammet "Heavy" på Korsør Nærradio sammen med min ven Daniel en gang i start/midt 90'erne. Daniels smag var en del hårdere end min og det fik vi meget sjov ud af i radioen. Den dag i dag kalder jeg den slags musik for Daniel-musik. Han synger forresten selv i bandet Six String Slaughter. Smagsprøve HER (hold på hat og briller).

Jeg selv tog en detour over i poppens verden i en del år. Særligt Tina Dickow vandt mit hjerte, da hun er en fantastisk sangskriver og en sand musik-håndværker.
Men så opdagede jeg Volbeat og nu står rocken igen i højsædet i det lille hjem. Ikke mindst takket været Spotify, hvor man kan høre stort set alle de gode gamle bands, som man havde på LP dengang i 80´erne og 90´erne. Nu spiller jeg atter på luftguitar (er dog som oftest udskiftet med støvsugeren) til Iron Maiden, Judas Priest, Accept, Ozzy Osbourne, Skid Row og andre fra samme skuffe.

Og i aften skal luftguitaren frem i Store Vega, hvor Rasmus og jeg skal ind og høre Volbeat. Jeg købte billetterne til ham i julegave, for han er også ret begejstret for Volbeat (siger han da). Koncerten i aften er den første koncert på dansk jord i næsten to år og jeg var usandsynlig heldig med at få billetter, da de efter sigende blev udsolgt på kun otte minutter. Koncerten er startskudet til en mini-turne ("The first Five), hvor bandet vil præsentere materiale fra deres kommende album "Outlaw Gentlemen and Shady ladies" som udkommer i april. Forhåbentlig spiller de også noget af deres ældre materiale.
Forsangeren, Michael Poulsen, bor faktisk i Hvidovre og jeg har ikke helt opgivet håbet om at møde ham i Netto. Så kunne vi lige udveklse håndtegn over køledisken \../
Jeg glæder mig meget til koncerten, men er også lidt spændt. Er vi mon blevet for gamle til headbangeri og øl i håret?
Well, det finder vi snart ud af.

Tænker du, "Hvem dælen er Volbeat?" kan du høre et af mine favoritnumre HER.

mandag den 18. februar 2013

Nyt og gammelt

En dejlig vinterferie er slut og nu kalder arbejde, skole og frit igen. Ferien har været fyldt med afslapning, oplevelser og hyggeligt samvær med familien. En smule praktisk er det også blevet til, da Rasmus i går eftermiddags tog en tørn med Projekt Skuroprydning.
Her fandt han en anonym kasse med to kopper i musselmalet porcelæn. Ganske vist 2. sortering men alligevel. Da vi tænkte os godt om, kunne vi erindre, at vi har købt dem på loppemarked engang i fordums tid.
På et tidspunkt er de så åbenbart faldet i unåde og er endt i skuret. Det kan sagtens være omkring det tidspunkt, hvor vi fik de to nye kopper i Megamussel i gave af Rikke.
Det er sjovt at se to generationer af porcelæn med udgangspunkt i samme mønster.
Nu er de gamle kopper blevet støvet af og skal bo i vores andet hjem. Her vil jeg glæde mig til at klirre med underkoppen og stritte med lillefingeren mens jeg drikker kaffe og nyder tilværelsen.

søndag den 17. februar 2013

SMS-debut

I dag sendte Maja sin allerførste sms på egen hånd. Det var via funktionen iMessage på hendes iPod og var en hilsen til bedsteveninden Selma, som var på besøg i dag.
Man må sige, at vi bestemt ikke har fortrudt investeringen i ungernes iPods. Der åbner sig en lang række af muligheder, der ikke kun begrænser sig til spil. Facetime og nu iMessage gør kommunikation med familie og veninder mulig og det fremmer deres sociale og boglige kompetancer. Samt at de, i en tidlig alder, lærer hvordan man gebærder sig på Nettet.
Jeg er dog lidt (meget) udenfor, da jeg ikke ejer et Appleprodukt. Både min mobil og min tablet er android-styret. Og så kan man ikke være med i legen i Æble-land. Det ærgrer mig i sådan en grad, at min næste mobil sikkert bliver en iPhone.
Suk, så meget for idealer. Jeg har hele tiden været overbevist om, at verden ikke ville tilpasse sig Apple, men at Apple måtte tilpasse sig verden. Men nej.
Og i et hjem med to iPads, en iPhone, to iPod Touchs og et Apple-tv er det sgu svært at være Android-ejer.

Tø-sne gør nas

Som tidligere nævnt, havde vi sneboldkamp i går eftermiddags. Og i går aftes, da vi skulle vinke farvel til nogle af vores gæster, genoptog Rasmus og jeg kampen. Da det var tøvejr, var det ualmindelig nemt at lave en god snebold. Desværre for mig, rammer Rasmus en del bedre end mig. Han ramte mig lige over støvlekanten, hvilket resulterede i et stort (ja, snebolde-stort) blåt mærke på læggen.
Han er blevet lidt forskrækket over skaden, da han ikke mente at have skudt så hårdt. Men tø-sne gør altså nas. Nu er min hævn at jeg, under dække af ondt i benet, desværre ikke kan lave ret meget husligt arbejde. Så må vi se, hvor længe den går. Rimeligt vil vel være til mærket er væk?

Skolebrød

I Norge findes et helt specielt stykke bagværk. Det hedder et "Skolebrød" og er en kardemommebolle med creme, glasur og kokos. Jeg har spist massevis af dem, både da jeg boede deroppe og på alle ferier siden. Det er faktisk blevet en tradition at få Skolebrød når vi er i Norge.
Da jeg var au pair i Oslo i 1995-96 fandt jeg en opskrift på skolebrød og har siden bagt dem af og til. Bl.a. i går, hvor jeg fik fødselsdagsgæster. På en måde minder de meget om fastelavnsboller og det var perfekt, da vi også havde arrangeret en slå-katten-af-tønden-seance. Det var rigtig sjovt og Anne og John løb med begge kroner.
Bagefter tog vi en regulær sneboldskamp, alle mod Rasmus!
Så var det tid til varm kakao og skolebrød. Alle kunne lide dem og specielt min nevø Mathias var begejstret. Her kommer opskriften, så Mathias' mor og andre selv kan bage de norske skolebrød derhjemme.

100 g margarine
4 dl
1 pakke gær
1 dl. sukker
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. bagepulver
Ca. 11 dl. hvedemel
Vanille-kagecreme (købecreme er fint)
Glasur
Kokosmel

Smelt margarinen og tilsæt mælken. Når væsken er afkølet tilstrækkeligt tilsættes gæren. Bland alle de tørre ingredienser i.
Lad dejen hæve en time.
Tril dejen ud til boller i den ønskede størrelse og lav en fordybning i dem, hvori ca. 1 - 1 1/2 tsk. vanillecreme puttes i. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 minutter.
Pensl dem med æg og bag dem derefter i 10-15 minutter ved 225 grader.
Når bollerne er afkøles pyntes de med glasur og kokosmel.

torsdag den 14. februar 2013

Sang og sushi

I dag er det min 37 års fødselsdag. Syvogtredive! Hmm, det render sgu der op ad synes jeg. 
Nå, men i bund og grund er jeg jo meget tilfreds med, hvor jeg er i mit liv, så jeg vil ikke klage. Kun knage... Hø hø. Ja beklager, men vittighederne bliver desværre (heller) ikke bedre med alderen.
Jeg har haft en fin dag. Jeg blev vækket af min søde mor og mine børn, der sang fødselsdagssang og flagede for mig. Så lavede min mor en overdådig morgenmad og forkælede mig med gaver. 
Sidst på formiddagen kørte vi til Slagelse, hvor ungerne skal være på ferie et par dage. Her vejrede Dannebrog flot fra flagstangen i solskinsvejret (jo jo) og Birthe og Torben havde også købt fine gaver til mig.
Derhjemme ventede Rasmus også med gaver og gensynskys. Sidst på eftermiddagen tog vi på vores yndlingsrestaurant, Sticks 'n Sushi på toppen af Tivoli Hotellet, og spiste en über-lækker middag. 
Alt i alt en rigtig dejlig dag.

onsdag den 13. februar 2013

Tur til vandet

Tøserne og jeg nyder ferien og kørte i går ned til min mor i Korsør. Her hygger vi os sammen og bliver rigtig forkælet.
I dag gik vi en god tur ved stranden, hvor vi fandt vættelys, glasskår og hulssten.
Da vi kom hjem, diskede mormor op med varm kakao med flødeskum og fastelavnsboller.
Senere lavede hun en af min barndoms livretter til aftensmad, nemlig Bankekød. Mums, hvor det smagte!

Dyrehaven

Børnene og jeg har vinterferie og Rasmus tog en fridag i mandags. Der tog vi en tur i Dyrehaven nord for København.
Der er meget smukt også på denne årstid og vi var heldige at se en stor flok hjorte på en af foderpladsen.
Lidt dramatisk blev det, da vi opdagede blodspor i sneen. Vi fulgte sporene frem til et hus, hvor der var en stor blodklat i sneen foran lågen. Det viste sig at være Skyttens hus og han har formentlig aflivet et dyr, og så kørt hjem og drukket kaffe på vej til Slagtehuset, som ligger i nærheden.
Da mysteriet om blodet i sneen var opklaret, drak vi vores medbragte kakao inden vi gik tilbage til bilen efter en dejlig tur i det flotte vejr.

søndag den 10. februar 2013

Fasaner og andre dyr





Jeg var lige ved at kløjs i kaffen her til morgen, for pludselig spankulerede den flotteste fasan-han (eller Kokkemand, som vi altid har kaldt det i min familie) forbi få meter fra morgenbordet.
Det er vi godt nok ikke vant til i Hvidovre.
Der er i det hele taget et helt andet dyreliv heroppe. I går, var vi bogstaveligt talt ved at falde over en død rotte på havestien!!! Ikke så lækkert. Men ungerne var meget interesseret og vi undersøgte den så meget vi kunne uden at røre den.
Vi er ikke nervøse for, om vi har rotter i huset, for det er der intet der tyder på. Faktum er jo, at rotter lever alle vegne omkring os og jeg tror blot, at den arme rotte mere eller mindre er død en naturlig død lige der på havestien.
Vi har også oplevet det i Hvidovre engang. En død rotte lige midt på græsplænen. Dengang ringede jeg til Rottefængeren (burde jeg det igen?) og han kunne berolige mig med, at det var en enlig rotte.
Forøvrigt var det en ualmindelig flot Rottefænger (eller måske har jeg bare haft fordomme), han lignede en blond Tom Kristensen.
Jo, jeg tror alligevel, at jeg ringer...

Update: Jeg anmeldte faktisk vores rotte til kommunen via deres hjemmeside. Dagen efter ringede Rottefængeren tilbage og spurgte lidt til fundet. Hun konkluderede hurtigt, at der nok var tale om en enlig rotte, og at han ikke vil gøre med ved sagen.
Han lød iøvrigt ikke som en, der ligner Tom Kristensen...

lørdag den 9. februar 2013

Skibby Genbrugsplads

Denne weekend er vi kørt i sommerhus. Vi kom i går aftes, tids nok til X-Factor, som er blevet en familiebegivenhed.
I dag har vi været et smut på Skibby Genbrugplads, hvor vi snusede rundt en lille times tid. Ungerne er efterhånden så stedkendte der, så de strøg ind til legetøjet.
Vi fik fyldt en kurv med legetøj, 5-6 dvd-film, en støbejernsgryde til bålet samt nogle småtterier. Hele herligheden stod os i 25 kr.
Nu leger ungerne med deres nye skatte og Rasmus og jeg har fundet hver vores krog, hvor resten af eftermiddagen skal tilbringes. Måske med en lille lur, for frokostens øl og snaps sløver kan jeg mærke.

Strikketaske



En strikketaske er måske ikke et helt så anvendt begreb hos de fleste. Det lugter lidt af skældsord, men er i al sin enkelthed en taske til strikketøjet. Jeg har længe bare brugt en taske fra samlingen, men fornyligt faldt jeg over den perfekte taske til mit strikketøj.
Det er en taske fra Reisenthel med ét stort rum til selve strikketøjet og seks små lommer til opskrift, saks, målebånd, nåle osv. Tasken kan stå åben af sig selv (som en gammeldags jordemodertaske) og har praktiske skulderstropper. Tasken fåes i tre forskellige størrelser, min er den mindste.
Er det lige den (strikke)taske du leder efter, kan den købes HER

torsdag den 7. februar 2013

Befriende

I øjeblikket er humøret herhjemme lidt op og ned.
Boligsalget tærer lidt på ressourserne og fyringsrunden på Sus' arbejdsplads har også været på negativsiden.
Heldigvis er det jo småbøvl i forhold til hvad så mange andre mennesker oplever af triste ting i deres liv - for i bund og grund skal vi ikke klage. Vi har det godt i vores lille familie.
Der er også et eller andet befriende over at sætte nummerplader på en cabriolet i starten af februar måned! Det er ikke strengt nødvendigt for os at have to biler, det er vel egentligt lidt luksus. Godt nok har vi nu to biler, men den blå Renault Megane Cabriolet er 15 år gammel, og det betyder heldigvis noget godt for prisen.
I dag kom der plader på og så gik premiereturen for os alle fire til Nyhavn. Mille var meget insisterende på, at vi skulle tage taget af, men det gjorde vi nu ikke! Med taget oppe er køreoplevelsen ret ordinær, det er sgu en ældre dame, men ikke uden charme.
Nu kan foråret bare komme an.
I øvrigt blev køretøjet kommenteret af flere naboer, de synes vel jeg er lidt excentrisk med nye gamle biler i tide og utide. Vores ene nabo synes den så helt ny ud og sagde så "du kan godt lide sportsvogne hva!". Det har han helt ret i, og jeg håber at jeg en dag får en, for Renualten går altså ikke under denne kategori.
Når det går lidt op ad bakke er det alt andet lige sjovere i en cabriolet.

onsdag den 6. februar 2013

Op ad bakke

I dag blev der effektueret en effektiviseringsrunde på min arbejdsplads. Det er jo fine ord, der i al sin simpelhed dækker over fyringer. 14 stk.
Kl. 09 skulle alle sidde på sin pind og være klar til at modtage en "prikke"-mail. Tre af mine nærmeste kollegaer fik sådan en mail. 
Det får helt sikkert negativ betydning for mig, da halvdelen af mine arbejdsopgaver og -tid er bundet op på een af de fyrede, i og med at jeg hjælper med hendes arbejdsopgaver pga. en kronisk sygdom. Når hun ikke er der mere, ja så har hun jo heller ikke brug for hjælp mere. Såå... 
Jeg ved endnu ikke noget om tidsplanen, men det er helt ude af mine hænder.
Jeg synes godt nok det er op ad bakke i øjeblikket. Og jeg er SÅ træt af at være job-vagabond. Jeg er jo i virkelighed en meget tryghedssøgende person, så det piner mig, nu på tredje år, ikke at have været i stand til at etablere mig på arbejdsmarkedet. Og det piner mig endnu mere, at jeg simpelthen ikke ved, hvad pokker jeg skal gøre.