I øjeblikket er humøret herhjemme lidt op og ned.
Boligsalget tærer lidt på ressourserne og fyringsrunden på Sus' arbejdsplads har også været på negativsiden.
Heldigvis er det jo småbøvl i forhold til hvad så mange andre mennesker oplever af triste ting i deres liv - for i bund og grund skal vi ikke klage. Vi har det godt i vores lille familie.
Der er også et eller andet befriende over at sætte nummerplader på en cabriolet i starten af februar måned! Det er ikke strengt nødvendigt for os at have to biler, det er vel egentligt lidt luksus. Godt nok har vi nu to biler, men den blå Renault Megane Cabriolet er 15 år gammel, og det betyder heldigvis noget godt for prisen.
I dag kom der plader på og så gik premiereturen for os alle fire til Nyhavn. Mille var meget insisterende på, at vi skulle tage taget af, men det gjorde vi nu ikke! Med taget oppe er køreoplevelsen ret ordinær, det er sgu en ældre dame, men ikke uden charme.
Nu kan foråret bare komme an.
I øvrigt blev køretøjet kommenteret af flere naboer, de synes vel jeg er lidt excentrisk med nye gamle biler i tide og utide. Vores ene nabo synes den så helt ny ud og sagde så "du kan godt lide sportsvogne hva!". Det har han helt ret i, og jeg håber at jeg en dag får en, for Renualten går altså ikke under denne kategori.
Når det går lidt op ad bakke er det alt andet lige sjovere i en cabriolet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar