Det er vi godt nok ikke vant til i Hvidovre.
Der er i det hele taget et helt andet dyreliv heroppe. I går, var vi bogstaveligt talt ved at falde over en død rotte på havestien!!! Ikke så lækkert. Men ungerne var meget interesseret og vi undersøgte den så meget vi kunne uden at røre den.
Vi er ikke nervøse for, om vi har rotter i huset, for det er der intet der tyder på. Faktum er jo, at rotter lever alle vegne omkring os og jeg tror blot, at den arme rotte mere eller mindre er død en naturlig død lige der på havestien.
Vi har også oplevet det i Hvidovre engang. En død rotte lige midt på græsplænen. Dengang ringede jeg til Rottefængeren (burde jeg det igen?) og han kunne berolige mig med, at det var en enlig rotte.
Forøvrigt var det en ualmindelig flot Rottefænger (eller måske har jeg bare haft fordomme), han lignede en blond Tom Kristensen.
Jo, jeg tror alligevel, at jeg ringer...
Update: Jeg anmeldte faktisk vores rotte til kommunen via deres hjemmeside. Dagen efter ringede Rottefængeren tilbage og spurgte lidt til fundet. Hun konkluderede hurtigt, at der nok var tale om en enlig rotte, og at han ikke vil gøre med ved sagen.
Han lød iøvrigt ikke som en, der ligner Tom Kristensen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar