mandag den 18. februar 2013

Nyt og gammelt

En dejlig vinterferie er slut og nu kalder arbejde, skole og frit igen. Ferien har været fyldt med afslapning, oplevelser og hyggeligt samvær med familien. En smule praktisk er det også blevet til, da Rasmus i går eftermiddags tog en tørn med Projekt Skuroprydning.
Her fandt han en anonym kasse med to kopper i musselmalet porcelæn. Ganske vist 2. sortering men alligevel. Da vi tænkte os godt om, kunne vi erindre, at vi har købt dem på loppemarked engang i fordums tid.
På et tidspunkt er de så åbenbart faldet i unåde og er endt i skuret. Det kan sagtens være omkring det tidspunkt, hvor vi fik de to nye kopper i Megamussel i gave af Rikke.
Det er sjovt at se to generationer af porcelæn med udgangspunkt i samme mønster.
Nu er de gamle kopper blevet støvet af og skal bo i vores andet hjem. Her vil jeg glæde mig til at klirre med underkoppen og stritte med lillefingeren mens jeg drikker kaffe og nyder tilværelsen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar